Kvoter på populære uddannelser
Dansk Byggeri foreslår adgangsbegræsning til erhvervsuddannelserne for at afstemme indtaget med behovet for arbejdskraft
Sådan lyder et af forslagene fra Dansk Byggeri til det arbejde, som regeringen har stillet i udsigt i løbet af efteråret for i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at skaffe en reel praktikpladsgaranti.
Kvoterne vil indebære, at unge kan blive nødt til at droppe drømmen om at blive tømrer og i stedet søge til uddannelser, hvor der er mere behov for arbejdskraft.
- Hvis vi skal give garanti for, at de unge, der begynder på en uddannelse, også kan gøre den færdig, så skal vi også have indflydelse på hvem og hvor mange, der kommer ind på de enkelte uddannelser. Det nytter ikke, at det sprøjter ind med tømrere, når det er struktører, der er behov for, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri, om baggrunden for nytænkningen.
Udbud og efterspørgsel
Aktuelt mangler 2.200 unge en praktikplads i fagene inden for bygge- og anlægsindgangen på erhvervsuddannelserne. Af dem vil flere end en tredjedel være tømrer, blot én procent vil være struktør.
- Ude i virkeligheden fylder struktør- og tømrerarbejde stort set det samme rent beskæftigelsesmæssigt. Praktikpladskøen er derfor udtryk for, at udbud og efterspørgsel ikke hænger sammen, mener Louise Pihl.
Ikke frit optag
Dansk Byggeris forslag deler sig i tre.
For det første skal unge have bestået dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen for overhovedet at begynde på grundforløbet til erhvervsuddannelser. Dernæst skal der indføres kvoter ved optag på hovedforløbet, og endelig skal der være både ret og pligt til at fortsætte uddannelsen i skolepraktik, hvis der ikke kan skaffes en praktikplads i en virksomhed.
- For det første skal der ikke være frit optag på grundforløbene. Det bør være et krav, at den unge, som vil i gang med en erhvervsuddannelse, har bestået dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Det vil være et signal om, at man skal have passet sin skole, og at det altså kræver noget at gennemgå en erhvervsuddannelse. Det er ikke noget voldsomt krav, men faktisk et rimeligt forlangende, som samtidig vil øge sandsynligheden for, at den enkelte rent faktisk kan bestå grundforløbet, siger Louise Pihl.
- For det andet er det nødvendigt at begrænse adgangen til visse uddannelser, og er der for mange ansøgere, må det være dem med de bedste afgangsprøver fra grundforløbet, der kommer ind. Det gør uden tvivl nogle unge skuffede, men det er bedre, at de får en uddannelse, hvor der er behov for arbejdskraften. Hvis for eksempel 1.100 gerne vil være tømrerlærling og der kun er 900 pladser, så er der 200, der må kigge en anden vej, og her er der bestemt en stor vejledningsopgave for skolerne, understreger Louise Pihl.
Fortsat skolepraktik
Dansk Byggeri forestiller sig, at den årlige kvote til de enkelte uddannelser fastlægges i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og de faglige udvalg.
- Der bør være en nogenlunde konstant volumen i optaget i forhold til, hvad der er behov for på arbejdsmarkedet også på lidt længere sigt, siger Louise Pihl.
Trods adgangsbegrænsning regner Dansk Byggeri fortsat med, at der vil være behov for skolepraktik, ikke mindst i krisetider. Organisationen mener imidlertid, at lærlinge, der ikke kan få en uddannelsesaftale med en virksomhed, skal have pligt til at fortsætte uddannelsen i skolepraktik for at betragtes som praktikpladssøgende I dag er det kun 44 procent af de praktikpladssøgende, der siger ja til skolepraktik.
Kvoter ikke ukendt
Hos lønmodtagerne i LO mødes forslagene fra Dansk Byggeri ikke med umiddelbar modstand, men dog med visse forbehold.
- Når det drejer sig om kvoter, så findes de allerede på nogle få erhvervsuddannelser, for eksempel på frisøruddannelsen. Der er simpelthen ikke hår nok i Danmark til alle dem, der gerne vil være frisør. Det kan da godt blive aktuelt også at lave kvoter på andre uddannelser, men vi skal sikre os, at sådanne kvoter ikke bliver for lave. Det smukke ved erhvervsuddannelserne er jo, at det også forpligter arbejdsgiverne til en indsats, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.
- Man skal tænke på, at erhvervsuddannelserne giver brede kompetencer, som giver mulighed for at søge andre steder hen end lige der, hvor uddannelsen er målrettet. Erhvervsuddannelserne er en ædelsten i vores uddannelsessystem, og man skal passe på med at lave alt for snærende kvoter, siger han.
Stor forskellighed
LO mener imidlertid ikke, at der skal laves ensartede adgangskrav for at begynde på et grundforløb til en erhvervsuddannelse.
- Man skal være opmærksom på, at erhvervsuddannelserne ikke er en homogen størrelse. Der er flere end 110 forskellige uddannelser med forskellige krav, så det er et spørgsmål, om det er en god ide med rigide krav for alle uddannelser. Man skal sikre, at de unge er uddannelsesparate men ikke stille unødvendige krav, siger han.
Ejner K. Holst mener, at diskussionen om skolepraktikken skal ses i sammenhæng med tankerne om de såkaldte praktikpladscentre, som man forestiller sig etableret på erhvervsskolerne. Han tager gerne en diskussion om, hvorvidt der skal følge skærpede krav med til de praktikpladssøgende - når praktikpladscentrene er etableret og fungerer. Leder side 4
