23948sdkhjf

Signal Arkitekter udvider bestyrelsen

Signal Arkitekter: Sigurd Lilienfeldt er indtrådt i bestyrelsen for Signal Arkitekter. Målet er at styrke Signals internationale profil.

- Vi har de seneste år satset strategisk på at skabe et internationalt marked. Denne satsning har båret frugt, og vi oplever en markant stigning i porteføljen af opgaver udenfor Danmark - først og fremmest Norge, Sverige og Tyskland, siger adm. direktør Gitte Andersen hos Signal.

Sigurd Lilienfeldt skal med sin internationale erfaring bidrage til at sikre Signal yderligere international fremgang. Han har en international erfaring som konsulent på højt niveau, og har gennem mere end 20 år oparbejdet en bred strategisk og operationel ekspertise som konsulent for en lang række internationale koncerner.

Sigurd Lilienfeldt er i dag managing partner i The Corporate Counseling Company. Han har tidligere blandt andet været partner i kapitalfonden Axcel og senior Partner i The Monitor Group. Han bor sammen med sin familie i Paris.

Ud over Sigurd Lilienfelt består bestyrelsen hos Signal Arkitekter af Peter Wengler-Jørgensen, der er partner og advokat hos Plesner samt Søren Barlebo Rasmussen, der er selvstændig ledelseskonsulent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098