Freja hyrer erhvervsmæglere
Per Kondrup har en baggrund som statsaut. ejendomsmægler, og har beskæftiget sig med erhvervsejendomme de sidste 15 år. Han kommer senest fra en stilling som erhvervsmægler hos Home erhverv, og har blandt andet tidligere været ansat som porteføljemanager hos ATP Ejendomme og som udlejningschef hos Oskar Jensen Gruppen.
Per Kondrup vil få en stor kontaktflade til Frejas kunder og interessenter, men også til de mange eksterne mæglere, som Freja samarbejder med om salg og udlejning af den samlede portefølje.
Per Kondrup vil endvidere indgå i det tætte interne samarbejde, der er mellem Frejas salgsfunktion og udviklingsfunktion i forhold til udvikling og værdiforøgelse af Frejas ejendomsportefølje.