Samfundsopbygning spiller med i byggeri
Den globalt populære nordiske arkitektur kan ikke stå alene: At dansk bygningsdesign hitter internationalt skyldes nordisk flair for demokratiske processer, innovation og social bæredygtighed, mener to danske tegnestuer med succes i udlandet
De seneste tal fra Danske Arkitektvirksomheder viser, at danske arkitekter, entreprenører og rådgivende ingeniører sidste år omsatte for næsten 20 mia. kroner i udlandet, mere end tre mia. kroner mere end året før. Det svarer til en fremgang på 18 procent.
Men hvad siger de tegnestuer, der har praktiske erfaringer med udlandsevnetyr?
- Vi føler umiddelbart ikke, at markedet i udlandet for danske rådgivningsvirksomheder er mættet. Det handler om at byde ind med noget unikt, hvor man har en særlig kompetence. Gør man det, så mener jeg, at mulighederne er til stede, siger arkitekt og partner Helle Juul, fra Juul/Frost Arkitekter.
- Kompetencesammensætning bør være bred. Det har gjort det muligt for os at gå ind på flere områder. Med tiden har vi raffineret os, for eksempel indenfor campusrådgivning, udviklingspotentialer i den store by-skala og konceptboliger, mens vi stadigvæk bibeholder den brede profil, siger hun.
Det er kompetencer, der nu danner grundlag for “tegnestuens dna", som hun udtrykker det.
- Vores metodik og indfaldsvinkel er klar, når vi går i gang med nye opgaver. De forskellige områder befrugter hinanden, og vi er meget fokuserede på at udnytte synergien mellem opgavetyperne, understreger hun.
Drejebog for udvikling
Et eksempel på det er Media Evolution City, der sidste måned vandt Årets Stadsbyggnadspris i Malmø.
- Huset er en innovationsplatform for mediebranchen, men tankerne om dens lærings- og arbejdsmiljøer er stærkt inspireret af vores campusopgaver. siger Helle Juul.
Juul | Frost Arkitekters engagement i Sverige begyndte i 1999 - 2001, hvor de udarbejdede Q-book projektet for Malmø Stad. Q-books er arkitektoniske drejebøger for Malmøs udvikling, og kommunen anvender stadig bøgerne som retningslinjer for udviklingen af byen.
- Vi har arbejdet videre med de kontakter, vi fik på det tidspunkt, og har gennem årene øget vores engagement. For fem år siden ansatte vi en svensk projektudvikler - hvilket i kombination med udviklingsarbejde, campus-vinderprojekter og udviklingen af S | M | L konceptboligerne - har ført til, at vi står for at skulle realisere mere end 90.000 kvm i Sverige. Lektien, vi har lært, er, at det tager tid at etablere fodfæste på et nyt marked, og vi tror ganske enkelt ikke på, at der er nogle nemme genveje. Det koster mange ressourcer, kræver stædighed og udholdenhed. Det er også en af årsagerne til, at vi koncentrerer os om Sverige og Norge, og løbende takker nej til invitationer fra eksempelvis Tyskland, hvor vi endda har vundet en stor konkurrence i Hamborg med efterfølgende realiserede boliger. Vi satser på at være 100 procent tilstede, der hvor vi er, og for os er det foreløbig de nordiske lande, hvor vi føler at der stadigvæk er mange udviklingspotentialer for danske virksomheder.
Tilstedeværelse
Også Julian Weyer, arkitekt og partner hos arkitektvirksomheden C.F.Møller, som har tegnestuer i de øvrige nordiske hovedstæder, mener, at permanent tilstedeværelse og vedholdenhed er vejen frem.
- Faldskærmsarkitektur har aldrig været en god idé, og det er ikke vores styrke. Vores base i forhold til udlandet er den kvalitet, der ligger i den skandinaviske arkitektur, og den paralleludvikling i Norden, der er sket. Og her spiller den sociale bæredygtighed ind. Det fællesnordiske udtryk er vigtigt, og i manges bevidsthed ligger en forventning til arkitekturen - om at den kan noget mere end bare se godt ud, siger Julian Weyer, der peger på et aktuelt eksempel:
- Vi har lige vundet et psykiatrisk sygehus i England, i Springfield, på baggrund af bygherrens glæde over den sociale innovation i Danmark. Englænderne kiggede på det terapeutiske sigte og på vores måde at drive psykiatrisk hospital på. På den måde er det ikke kun arkitekturen, der kan noget, den handler i sammenhæng med en bestemt måde at opbygge samfundet på. Man kan sige, at de danske og nordiske projekter får ekstra substans, når de baserer sig på det samfund, som de udspringer af, siger Julian Weyer.
At tegnestuen, der har markeret sig med flere sygehusbyggerier - samt store museums- og kulturbyggerier - er stærk på sundhedsområdet, skyldes blandt andet den måde, man i de nordiske lande har været gode til at udvikle sygehusområdet på, herunder også undervisning, innovation og sociale systemer, mener C.F.Møller-arkitekten.
