Projekter i støbeskeen giver ikke flere struktørlærlinge
Stort fald i indtaget til struktøruddannelsen på erhvervsskolen på Lolland-Falster
Der er mange meget store infrastrukturprojekter på vej på Lolland-Falster de kommende år. Men de lokale unge vil tilsyneladende ikke være med på de store projekter.
Da den lokale erhvervsskole - CELF (Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster) - forleden begyndte et nyt grundforløb til struktøruddannelsen, bestod holdet af blot ni unge. I foråret - på opstart i januar og april - begyndte 25 unge.
Såvel skolen som den lokale bygge- og anlægsbranche er både forundret og bekymret.
- Vi ved, at vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft på det her område, og jeg synes, der er gjort mange ting for at fortælle om fremtidsudsigterne ved at blive struktør. Derfor er det meget overraskende, at så få går i gang med uddannelsen, siger Peter Svendsen, entrepriseleder og uddannelsesansvarlig i entreprenørvirksomheden MSE A/S og Dansk Byggeris repræsentant i det faglige udvalg for struktøruddannelsen på CELF.
- Augustindtaget er traditionelt det største, så det er meget bekymrende, at der er så få, der vil være struktør, og det er altså ikke fordi, der ikke er gjort en indsats for at fortælle om uddannelsens fortræffeligheder og muligheder. Der har været kørt et målrettet opsøgende arbejde for at få virksomheder til at oprette praktikpladser, så jeg havde forventet et større indtag, siger Nils Barylak, faglig sekretær i 3F Guldborgsund og formand for det faglige udvalg.
En berigelse
MSE A/S har i øjeblikket seks struktørlærlinge og i øvrigt i partnerskab med en anden virksomhed også tre gartnerelever.
- Vi vil gerne have to nye lærlinge hvert år. Det skaber et fint flow og god kontinuitet. Det er ingen byrde. Det er en forpligtelse, men også en berigelse, fordi man også som virksomhed får noget ud af at have unge mennesker ansat. Jeg kan ikke forstå, at andre virksomheder ikke i højere grad laver uddannelsesaftaler. Om få år vil virksomhederne råbe på kvalificeret arbejdskraft, men hvis vi skal uddanne struktører, så kræver det jo, at der er unge, som er interesserede i uddannelsen. Og der er kamp om de unge, siger Peter Svendsen.
Han mener, at uddannelsen fortsat lider under, at den er relativt ny og at forældrene ikke ved, hvad en struktør er, hvis de ikke har en baggrund inden for bygge og anlæg.
Det er Nils Barylak meget enig i.
- Vi skal have overbevist de unges mødre, men historier om mangel på praktikpladser generelt i byggeriet hjælper heller ikke, siger han.
Kan ikke gøre mere
Nils Barylak oplyser, at det primært er anlægsstruktører, der uddannes fra CELF. Det skyldes, vurderer han, at der simpelthen mangler tilstrækkeligt med byggeprojekter, der er egnede til bygningsstruktører.
Også på CELF er der undren over den beskedne interesse for at gå i gang med struktøruddannelsen.
- Men vi lever i et frit land, og de unge træffer et valg, og så kan vi synes nok så meget, at de bør kigge mod struktøruddannelsen, siger vicerektor Bo Rasmussen, der indtil 1. august var uddannelseschef for byggeuddannelserne.
Han tror dog, at en del af de unge, der har valgt eksempelvis tømreruddannelsen, undervejs ombestemmer sig.
- Vi er en stor fælles afdeling, hvor de forskellige uddannelser går op af hinanden, og hvor der er fælles arrangementer og også projekter, hvor eleverne er blandet, så de andre elever skal nok finde ud af, hvad en struktør er for en, hvis de ikke vidste det i forvejen. Hvis det undervejs viser sig, at det er meget lettere at få praktikplads som struktørlærling end som tømrerlærling, så er der en del, der vælger om. Og vi forsømmer ikke en lejlighed på at markedsføre de beskæftigelsesmuligheder, som struktøruddannelsen giver, så jeg synes næsten ikke vi kan gøre mere, siger Bo Rasmussen.
