23948sdkhjf

Ny motorvej indgår i finanslovsforhandling

Regeringen afviser ikke motorvej mellem Herning og Holstebro, men efterlyser finansiering. Den er Venstre til gengæld parat til at finde
Et af de emner, der uden tvivl kommer til at indgå i forhandlingerne om finansloven for 2013, bliver motorvejen mellem Herning og Holstebro.

Projektet indgår ikke i regeringens finanslovsforslag, men på den anden side har finansminister Bjarne Corydon(S) fastslået, at kan man finde pengene, indgår motorvejen også i regeringens planer.

Det bekræftes af et svar fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S) til Liselott Blixt (DF):

- Regeringen har tidligere meldt klart ud, at vi vil videreføre arbejdet med etableringen af en ny motorvej mellem Herning og Holstebro. Den holdning har vi ikke ændret, understreger Henrik Dam Kristensen

Venstre siger ja

Motorvejsprojektet indgår til gengæld som en del af Venstres finanslovsoplæg:

- Regeringen har standset planlægningen af motorvejen Holstebro-Herning under påskud af, at de ikke kan finde finansiering hertil. Det er beklageligt. Motorvejen skal bygges, og der skal hurtigt træffes en politisk beslutning, så arbejdet kan komme i gang. På kort sigt vil projektet skabe midlertidige arbejdspladser inden for bygge- og anlægssektorerne i regionen, og på længere sigt vil motorvejen være til glæde for beskæftigelsen og erhvervsudviklingen i hele Midt- og Vestjylland, hedder det i Venstres udspil.

Venstre vil have motorvejen etableret i en linieføring fra Holstebro Nord og vest om Herning.

Byggeriet skal foregå i etaper, men først igangsættes på de strækninger, "hvor den umiddelbare gevinst vil være størst".

Venstre foreslår anlægsudgifterne på knap fire mia. kroner finansieret ved at frasælge statslige aktiver som eksempelvis skove og bygninger, vaccineproduktionen i Statens Serum Institut og dele af Danske Spil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095