Visionære forstadstanker
Det politiske charter for realiseringen af Ringbyvisionen, Loop City, kan måske nok betegnes som egennyttig i snæver regional forstand, men det er samtidig eksponent for stor bredde i det politiske spektrum omkring hovedstaden, hvor der er lige så stor bevidsthed om, at København i sig selv ikke kan rumme den fysiske udvikling, som den danske hovedstadsregion har foran sig.
Samme bevidsthed syntes at brede sig i andre af landets store byer, hvor blandt andet letbaneprojekter og andre store infrastrukturelle anlæg ser dagens lys.
Det gælder blandt andet i Aarhus, Odense og Aalborg, hvor man bestemt ikke lider af provinsialisme og mindreværdskomplekser i forhold til København, og det er der i øvrigt heller ingen grund til i overordnet forstand. En velfungerende infrastruktur er afgørende for både fremkommelighed og investeringslyst, og det gælder i hele landet, for arbejdspladser, boliger og uddannelsesmuligheder er vigtige alle steder, hvor man ønsker at sikre sig en plads i fremtiden.
Derfor gør politikere og embedsmænd i det storkøbenhavnske opland ret i at tilsidesætte snævre lokale hensyn og i stedet i fællesskab banke til det regionale vækstbarometer for at få nålen til at pege i positiv retning. Og det samme kan de politiske interessenter omkring landets andre store byer gøre. Enighed batter naturligvis bedre, når det gælder om at råbe Christiansborgpolitikerne op og søge deres tilslutning til statslig medfinansiering af de mest påtrængende projekter. Indbygget heri ligger naturligvis også en forpligtelse for forstæder og opland i selv at anvise finansieringskilder og bane veje for den ønskede udvikling. Et eksempel på det er ved at forme sig i oplandet omkring den kommende Femern Bælt forbindelse, hvor vi i denne tid ser virksomheder knytte netværk, der skal sikre virksomhederne del i den udvikling, som uvægerligt følger af store infrastruktur-projekter.
Når København i dag lider under voldsomt trafikpres, er det ikke kun fordi gaderne i de centrale bydele har utilstrækkelig kapacitet. Det er også udtryk for, at der er et mobilitetsbehov, som skal dækkes, hvis ikke det på sigt skal smitte negativt af på aktivitetsniveauet i landets hovedstad.
