Bedre spildevandsløsninger på landet
Beslutningen om forbedret spildevandsrensning på landet blev vedtaget i slutningen af 1990erne af Miljøministeriet og blev baseret på et relativt begrænset erfaringsgrundlag, med meget få undersøgelser af de enkelte anlægstyper.
Det kan være årsagen til den betydelige skepsis, der har været for disse løsninger hos specielt miljømyndighederne, der gentagne gange har påpeget muligheden for forurening af drikkevandsressourcerne ved blandt andet nedsivning af spildevand til grundvandet. Men også forsyningsselskabernes driftspersonale har været kritiske over for håndtering af driften af denne type anlæg.
Kommunerne og forsyningsselskaberne har håndteret etableringen af spildevandsløsningerne på landet vidt forskelligt rundt omkring i landet, til trods for at de har haft den samme professionelle ekspertise. De private lodsejere har oftest været ladt i stikken rent fagligt, og har alene kunnet prioritere ud fra kortsigtede økonomiske hensyn.
Med det meget store antal anlæg, der allerede er etableret, er det oplagt at gennemføre en dybdegående og sammenlignende vurdering af de anvendte løsninger, eksempelvis ved frigravning af et større antal (50-100 stk.) nedsivningsanlæg, sandfilteranlæg og pileanlæg sammen med en analyse af spildevandet, filtermateriale, grundvand mv. For alle anlægstyper bør der foretages en livscyklusanalyse, ligesom de enkelte løsningers robusthed over for klimatilpasninger også bør undersøges.
Undersøgelserne skal skabe grundlag for en omfattende optimering af de enkelte løsninger, samt medtage andre beslutningsparametre, så det for beslutningstagere miljømyndigheder, forsyninger og lodsejere kan gøres på et mere langsigtet og miljømæssigt velfunderet grundlag.
Effektivisering af logistik, blandt andet ved udarbejdelse af fælleskommunale udbud og ved udarbejdelse af manualer og vejledninger, der kan gøre det enklere for private lodsejere at håndtere opgaven selvstændigt, bør være en del af målsætningen for undersøgelserne.
Der mangler fortsat cirka 70.000 ejendomme, som skal have foretaget forbedret rensning af spildevand efter de gældende miljøkrav - en forventet investering på mere end fire mia. kr.
Kan en optimering af de enkelte løsninger give en besparelse på 10 procent på både drift og etablering, vil der være betydelige samfundsmæssige besparelser.
En udnyttelse af viden om de allerede etablerede anlæg vil give Danmark en unik mulighed og grobund for nye teknologier og produkter, der vil kunne anvendes til eksport!
Men det kræver en veldokumenteret basis i Danmark og større vilje til innovation, end der har været gældende de sidste 13 år, siden lovgivningen blev fastsat. Og hvad med de resterende 150.000 ejendomme uden spildevandsrensning, der endnu ikke er indeholdt i vandplanerne? (Forkortet af red.)