Endnu en syltekrukke
Politikere, og det gælder såmænd inden for alle partier, har en indbygget trang til at nedsætte kommissioner og udvalg. På den måde forsøger de at bilde vælgerne ind, at de er handlekraftige.
Vælgerne skal tro, at der sker noget, men erfaringerne viser ofte det modsatte. Kommission efter kommission har gennem årene oplevet, at de har udført et stort og spændende arbejde og har præsenteret løsninger og rapporter i stribevis, men forslagene ender i en mølpose.
Det groveste eksempel var den tidligere "Venstre-orienterede" statsminister Anders Fogh Rasmussen, der direkte sagde om Velfærdskommissionens forslag, at de var "politisk tonedøve" – underforstået, at de fremsatte forslag alligevel ikke kunne gennemføres, fordi der ikke kan findes politisk flertal for dem.
Og det er netop der, humlen ligger begravet. Politikerne ønsker ikke nytænkning, men at blive bekræftet, og bliver de ikke det, "skyder man budbringeren".
Derfor tør Licitationen også allerede nu spå, at forslagene fra den nye Produktivitetskommission lider samme kranke skæbne, som deres forgængere i andre kommissioner. Dygtige økonomer, erhvervsfolk og andre peger på, hvad der skal til, men politikerne tør ikke bide til bollen. De ved godt, hvad der skal gøres, men de ved ikke, hvordan de bliver genvalgt, hvis de gør det. Og for dem er det vigtigere at blive genvalgt end at gøre, hvad der er nødvendigt for Danmark.
Det er sandsynligvis derfor, at der på midten af dansk politik er en sammenstimlen af mere eller mindre "socialdemokratiske" partier, der af al magt forsøger at sige de samme ting på forskellige måder.
Venstre og De Konservative førte gennem ti år systematisk socialdemokratisk politik, hvor den offentlige sektor voksede både hvad angår forbrug og personalemæssigt. Venstre og De Konservative øgede det offentlige forbrug med mere end 80 milliarder kroner årligt og 40.000 flere ansatte. Selv Socialdemokraterne havde ikke selv i deres hedeste drømme tænkt på en så stor udvidelse af den offentlige sektor.
