Oversvømmelser bliver kortlagt i en ny rapport
Ny metode gør det muligt for kommuner at kortlægge oversvømmelsesrisikoen ved vandløb
For hvordan undgås de efterfølgende oversvømmelser, som flere byer har været ramt af; kan åen rumme vandet fra det næste skybrud, og hvor går den i givet over sine bredder?
Tidligere krævede disse spørgsmål både detaljerede og dyre analyser at få svar på. Men nu har Cowi med støtte fra Naturstyrelsen udviket en metode, der hurtigt kan give et overblik over hvilke områder, der ligger udsat for vandet.
Ud over et digitalt kort med højdekurver kræves få oplysninger. Det drejer sig blandt andet om, hvor meget regn der falder, størrelsen af de befæstede arealer hvor vandet ikke kan sive ned i jorden, men i stedet ryger i åen - og broer og andre forhindringer, der bremser vandet i åen, så vandstanden stiger. Det er typisk information, som allerede er tilgængelig i kommunerne.
Desuden kan metoden undersøge lange stræk af åen på én gang, men den nye metode er kun en screening af vandløbene.
Derfor er der fortsat brug for de mere detaljerede metoder, når der skal laves grundigere undersøgelser på problematiske strækninger.