Krisen giver mange tvister om lærlinge
En tredjedel af alle sager i Tvistighedsnævnet kommer fra bygge- og anlægsvirksomheder
En tredjedel af alle sager i Tvistighedsnævnet, der er en retsinstans som afgør sager mellem elever og praktikvirksomheder, er fra bygge- og anlægsområdet.
Det viser nævnets årsberetning for 2010, hvor der behandledes i alt 105 sager. 35 var fra bygge og anlæg.
Det er nogenlunde på niveau med de to forudgående år, der også begge var kendetegnet ved krise i ikke mindst byggeriet.
Det fortsat høje niveau undrer hverken i Dansk Byggeri eller 3F.
- I 2010 var der mange konkurser, som medfører, at uddannelsesaftalerne bliver afbrudt, og når bygge- og anlægsbranchen trods krise fortsat forholdsmæssigt tager mange lærlinge, vil der også komme flere sager om uoverensstemmelser, siger afdelingschef Louise Pihl fra Dansk Byggeri.
En anden forklaring kan være, vurderer hun, at der er indgået mange korte uddannelsesaftaler, hvoraf en del måske er indgået med mestre, der “ikke er så trænede i at have lærlinge".
Steen Boesen, uddannelseskonsulent i Byggegruppen 3F, vurderer også, at følgerne af konkurser har givet anledning til en del af sagerne.
Mange uorganiserede
Meget få af sagerne er med arbejdsgivere, der er medlem af Dansk Byggeri.
Konsulent Peter Krogh fra Dansk Byggeri har dog ikke præcist tal på, hvor mange eller nærmere hvor få sager, Dansk Byggeri har været involveret i.
- Men det er faktisk ganske få, og mit indtryk er, at de fleste sager er med uorganiserede mestre, som måske tilbyder andre løn- og ansættelsesvilkår end dem efter vores overenskomst og så er kommet i klemme, fordi lærlingen ifølge erhvervsuddannelsesloven skal aflønnes efter den toneangivende overenskomst på området. I øvrigt er det mit indtryk, at mange af sagerne løses i mindelighed lokalt og aldrig når frem til Tvistighedsnævnet.
Også Steen Boesen har indtryk af, at mange sager løses lokalt.
- De lokale uddannelsesudvalg er meget opsatte på at få løst sagerne uden at gøre brug af Tvistighedsnævnet. Som reglerne er nu, kan en lærling ikke fortsætte sin uddannelse i skolepraktik, hvis han har en sag verserende ved Tvistighedsnævnet, og med en ventetid på 10 måneder i nævnet vil det ofte føre til, at uddannelsen aldrig gøres færdig. Derfor har alle parter et stærkt incitament til at få løst sagerne hurtigt og lokalt, siger han.
Tvistighedsnævnet er oprettet i 1989 af Undervisningsministeriet til at træffe afgørelser i sager om tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder.
Sagerne skal have behandlet i det faglige udvalg, inden de bringes for nævnet, som er sammensat af en dommer samt fire menige medlemmer, hvoraf to er indstillet af DA og to af LO.
