23948sdkhjf

Byggeriets fælles kamp

Sagen om den lange reaktionstid fra anmeldelse af østeuropæisk arbejdskraft på en midtsjællandsk byggeplads til kontrolbesøg kunne have givet anledning til kø ved håndvaskene hos 3F. Men formanden for Byggegruppen bruger ingen tid på bortforklaringer. Han konstaterer, at det ikke er godt nok, og at der skal forbedring til.

Det giver håb om, at sagen fra Midtsjælland kan tjene som et eksempel også for andre på, at skal indsatsen mod den billige østeuropæiske arbejdskraft være effektiv, skal der ske hurtig udrykning, gerne under de 48 timer, der er målsætningen, og Peter Hougård Nielsen er parat til at sætte handling bag ordene med krav om en koordinering af eksempelvis tolkeindsatsen, så ferie hos en tolk ikke skal kunne bruges som undskyldning for ikke at gøre noget.

Formanden for Byggegruppen erkender dog over for Licitationen, at fagbevægelsen er oppe mod stærke kræfter, og at det ikke er sådan ligetil at få styr på de mindst 15.000 udenlandske byggearbejdere, der i øjeblikket har taget arbejde fra den danske byggesektor eller går som underbetalte "arme-ben" virksomheder på byggepladserne som "underentreprenører".

3F håber, at den skærpede indsats, som regeringen lægger op til med øget myndighedskontrol, og skærpet tilsyn med registrering i RUT, vil begrænse den sociale dumping. Men det hele nytter kun noget, hvis alle parter – myndigheder, fagbevægelse og arbejdsgiverne – trækker på samme hammel. Alternativet er en byggesektor bestående af ganske få store hovedentreprenører, der benytter østeuropæiske byggearbejdere og underentreprenører.

Det gælder altså grundlæggende for både fagbevægelse og arbejdsgivere om at sikre deres egen overlevelse på et marked, der desværre i alt for høj grad er præget af platugler og kyniske bagmænd, der er hamrende ligeglade med, om der om fem- ti år eksisterer en byggesektor med danske ansatte og virksomheder eller ej. I sidste ende betyder det også, at politikerne risikerer at stå med det alvorlige problem, at der simpelthen hverken er praktikpladser til de unge på erhvervsskolerne eller arbejde til dem efter endt uddannelse.

Ingen skal være i tvivl om, hvor Licitationen står i kampen for en danske byggesektors overlevelse. Vi vil stå last og brast med den danske byggebranche i bekæmpelsen af unfair konkurrence/social dumping i forhold til både virksomheder og lønmodtagere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.214