23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

MØLLER - BRØNDERSLEV: Brønderslev Byråd har godkendt et lokalplanforslag for et område ved Nejst.

Området ligger ved Nejst mellem Tylstrup og Brønderslev i et område, der afgrænses af Ålborgvej, Hirtshalsmotorvejen og jernbanen. Byrådet foreslår, at området kan anvendes til vindmølleformål til opstilling af fire vindmøller med en totalhøjde på 130 – 140 m.

Der er lavet miljøvurdering og en VVM-redegørelse for anlægget samlet i en miljørapport.

Der er offentlig høring fra 27. marts og otte uger frem, hvorefter byrådet skal tage endelig stilling til, om planen skal endeligt vedtages.

REGION MIDTJYLLAND

NEDRIVNING - FAVRSKOV: For at forbedre det fysiske miljø i landsbyer og landdistrikter i Favrskov Kommune har byrådet besluttet, at der blandt andet kan ydes tilskud til nedrivning af skæmmende bygninger, renovering af private ejendomme m.v.

Byrådet har til formålet afsat en årlig pulje på en 500.000 kr. Puljen kan søges af enkeltpersoner, virksomheder eller foreninger med bopæl eller hjemsted i Favrskov Kommune.

Ansøgninger om tilskud skal være Favrskov Kommune i hænde senest 15. maj 2012. Kommunen vil herefter prioritere og udvælge projekter efter de vedtagne retningslinjer.

CYKELSTI - daugård: Teknik og Miljøudvalget i Hedensted Kommune holder møde i dag, mandag den 2. april, og her skal udvalget blandt andet taget stilling til en bevillingsansøgning til anlæg af cykelsti langs Ørumvej mellem Daugård og Ørum.

Ørum Lokalråd har fået et 40 procents tilskud fra Vejdirektoratet til stien, svarende til i alt 734.640 kr. Det samlede anlægsprojekt er budgetteret til 1.836.500 kr., og hertil kommer udgifter til projektering og ekspropriation. Lokalrådet har desuden søgt en lang række fonde for at skaffe den resterende finansiering. Indtil nu har de fået tilsagn om yderligere 109.640 fra dels Naturstyrelsen og Energi Horsens fonden.

Med det nuværende udgangspunkt vil projektet kræve en kommunal medfinansiering på 1,3 mio. kr. til anlæg, projektering og ekspropriation.

Udvalget skal også tage stiling til en ansøgning om en anlægsbevilling til anlæg af en cykelsti og sideudvidelse af kørebanen langs Skanderborgvej fra V. Ørum til Uldum samt kurveudretning af vejen to steder på strækningen. Projektet er budgetteret til 10 mio.kr.

region sjælland

cykelgade - næstved: Forleden godkendte Næstved Byråd den endelige udformning af Jernbanegade.

Det skulle betyde, at Jernbanegade får et pænere samt grønnere ansigt ned mod stationen. Jernbanegade bliver udformet som en cykelgade med trafik i begge retninger, cykelstativer, cykelpumpe, platantræer langs vejen og meget mere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084