23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SYDDANMARK

GADELYS - SØNDERBORG: Over de kommende fire år udskifter Sønderborg Kommune 13.500 gadelamper til nye energieffektive lamper, der kan dæmpes i nattetimerne.

Kommunen er i fuld gang med at udsende udbudsmateriale til firmaer, der ønsker at give tilbud på fornyelse og vedligehold af Sønderborg Kommunes 16.900 gadelamper, oplyser Kommunen i et nyhedsbrev.

Kommunen forventer, at der skrives kontrakt med den nye vedligeholder først i april 2013, fortæller Peter Hansen, formand for Teknik og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune.

Frem til august 2013 planlægges det, hvor der skal skiftes gadelamper og fra dette tidspunkt vil vedligeholderen gå i gang med at skifte gadelyset.

Kontrakten på fornyelse og vedligehold vil løbe over en 15 års periode og medfører, at der skal investeres mellem 75 og 100 mio. kr. i nye gadelys.

Investeringen forventes finansieret gennem energibesparelser og mindre vedligehold i den periode som kontrakten dækker.

CYKELSTI - ÅRRE: Vejdirektoratet vil næste år anlægge en cykelsti fra Bryndumsager langs Tingvejen til Årre by.

Det indebærer, at der også anlægges en tunnel under Tingvejen lige syd for Eskærdahlsvej.

CYKELSTI - HILLERSLEV: Vejdirektoratet vil investere i en ny cykelsti på hovedvejen mellem Faaborg og Odense, nærmere betegnet på strækningen mellem Øster Hæsinge og Hillerslev.

Cykelstien vil blandt andet gøre livet meget sikrere for skoleelever på Hjemly Fri- og Idrætsefterskole. Der bliver tale om en dobbeltrettet cykelsti i østsiden af landevejen, og den bliver omkring 300 meter lang. Cykelstiprojektet indebærer blandt andet, at der skal bygges en bro over å til cykelstien.

Hvis forhandlingerne med lodsejerne forløber uden komplikationer, forventes det, at cykelstien kan stå færdig i løbet af 2013.

Der er afsat 3,4 mio. kroner til cykelstien og andre 2,8 mio. kroner til et kanaliseringsanlæg til venstresvingende fra Odensevej til Øster Hæsingevej, skriver Fyens Stiftstidende.

SPILDEVAND - BILLUND: Billund Byråd har vedtaget en ny spildevandsplan gældende frem til 2018.

Miljøgodkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af de klageberettigede frem til 18. december.

REGION MIDTJYLLAND

NEDRIVNING - SNEJBJERG: Gennem de seneste tre år har Dansk Shell A/S forsøgt at slippe af med den lukkede tankstation på Snejbjerg Hovedgade 17, skriver Herning Folkeblad.

Tanken har stået tom siden 2009, da trafikken gennem bydelen faldt markant som følge af etableringen af en omfartsvej syd om Snejbjerg. Og lige siden har Shell haft den gamle nedslidte bygning til salg.

Nu har selskabet besluttet at nedrive de skæmmende bygninger, og det sker muligvis allerede inden årets udgang.

REGION SJÆLLAND

GENOPRETNING - LEJRE: Lejre Kommune har meddelt dispensation efter naturbeskyttelsesloven og godkendelse efter vandløbsloven til Naturstyrelsen Vestsjælland til frilægning og ændring af grøfter i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt på Naturstyrelsens arealer i Natura 2000 område nr. 146, Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø.

Lejre Kommune har desuden meddelt afgørelse om, at det ansøgte ikke er VVM-pligtigt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094