23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SYDDANMARK

NYBORG: LAG Nyborg har netop fordelt 978.000 kroner, og det største beløb gik til det nye kulturhus i Ørbæk, Ørbæk Midtpunkt, hvor håndværkerne er i fuld gang. Bestyrelsen i LAG Nyborg har indstillet projektet til at modtage 289.000 kroner fra statens landdistriktsprogram. Pengene skal gå til inventar.

Derudover har bestyrelsen indstillet blandt andet Tårup Forsamlingshus, der skal have isoleret sit gulv, KFUM-spejderne i Langeskov, der har brug for penge til renovering af Kogsbøllehytten, og Nyborg Voldspil, der har brug for penge til et nyt scenetræk i Slotsmøllen, til støtte.

KOLDING: Adsbøll og Sønner A/S har anmodet Kolding Kommune om tilladelse til at etablere en tæt-lav boligbebyggelse i to etager på ejendommen Skolebakken 38. Der er i den forbindelse udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Økonomiudvalget i Kolding Kommune godkendte forleden forslagene, som herefter fremlægges til offentlig høring fra 5. december til 30. januar.

REGION MIDTJYLLAND

SKIVE: Fra Region Midtjylland og EU er der nu tilsammen sikret fire mio. kroner til det lokale biogas-projekt, som skal være med til at gøre Skive mere energivenlig, fortæller Skive Folkeblad.

Der findes allerede enkelte mindre anlæg hos nogle af egnens landmænd, men nu arbejdes der på lokalt at etablere tre-fire store anlæg. Et af dem kan blive placeret i Vinkel, men også områder ved Kåstrup og Kjærgårdsholm har været nævnt.

Allerede sidste år blev Skive Kommune sat i spidsen for et stort fælles skandinavisk biogas-projekt, der har fået navnet Implement. Projektet handler om at udvikle og udnytte biogas, så der på tværs af landene kan blive skabt en bæredygtig vækst med flere arbejdspladser og nye virksomheder.

REGION SJÆLLAND

RINGSTED: Makkerparret Bjarne Mayland og Michael Spangsberg med firmaerne Mayland Retail A/S og MISP Ejendomme A/S har søgt Ringsted Kommune om tilladelse til opførelse af en dagligvarebutik på 1.000 kvm klos op ad et eksisterende Lidl supermarked på Næstvedvej. Forleden vedtog et flertal i Ringsted Byråd så den lokalplan, der vil gøre byggeriet muligt.

Lokalplanen tillader, at der bygges supermarked i to etager i en højde på 8,5 meter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094