23948sdkhjf

Dansk entreprenør rykker til Grønland

Adserballe & Knudsen rykker ind i egne kontorer i den grønlandske hovedstad, Nuuk
I godt 50 år har den danske entreprenørvirksomhed Adserballe & Knudsen løst opgaver i Grønland, og det får nu entreprenørvirksomheden til at åbne kontor i hovedstaden Nuuk.

Det er især nye opgaver og udsigten til flere af slagsen der nødvenddigør udvidelsen.

Lige nu renoverer Adserballe & Knudsen Greenland for eksempel et stort supply-supermarked for basepersonalet på Thule Air Base i Grønland, hvor 2.000 kvm skal totalrenoveres for 30 mio. kroner

- På østkysten specielt i Angmassalik distrikt har vi opført boliger, skoler, forsamlingshus, helårsvandledninger, kloakledninger og kajanlæg. Og på Vestkysten blandt andet sygehuset i Upernavik, energirenoveret bygninger, opført en kirke og meget andet spændende, siger Niels Laursen, der er direktør for Adserballe & Knudsen Greenland A/S.

Mange behov

Han peger på, at behovene er mange i Grønland, og virksomhedens erfaring med arktiske forhold er en stor fordel. Det samme er medarbejdernes tilgang til at samarbejde på tværs af faggrænser, som sikrer ret godt håndværksmæssigt resultat.

-Der er en interessant udvikling i gang i Grønland, der vil betyde mange nye opgaver. Nye mineaftaler vil betyde kraftig efterspørgsel fra alle dele af det grønlandske samfund, påpeger Niels Laursen.

I vinterhi med isbjørnene

Arbejdet med udvidelsen af supermarkedet i Thule har foregået hen over sommeren.

Materiel og materialer til arbejdet afgik fra Aalborg med skib i juli, men vejrliget sætter sine naturlige grænser.

-Køretøjer og containere blev pakket på årets sidste skib til Nordgrønland før sejladsen lukker til med is. I september gik vi i gang med at rive ned indvendigt i det gamle supermarked, men arbejdet er nu stoppet, og vi afventer forårets komme i april. Du kan nærmest sige, vi er gået i hi ligesom isbjørnene. Vi er nødt til at lukke ned og sikre mod vinteren, der kan være særdeles hård. På byggepladsen er der lige nu minus 15 grader med blæst, så det føles som minus 23, siger Niels Laursen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093