Nøglen ligger i relationerne
En undersøgelse af den sociale kapital i byggebranchen viser, at relationerne indenfor det enkelte sjak er i top. Problemerne opstår mellem grupperne og dér er penge at spare
I flybranchen blandt andet fordi hvert minut et fly stadig står på jorden koster dyrt. Den udfordring har man i Southwest Airlines løst ved at sætte store ressourcer af til at skabe gode relationer mellem de lufthavnsarbejdere, som er indbyrdes afhængige af hinanden i forhold til løsningen af opgaven.
Det har man ifølge arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Byggeri Ann Mills Karlslund tjent store penge på. Fordi virkeligheden ganske enkelt er den, at folk, der har en vis indføling med hinanden, laver færre fejl, end hvis de ikke kender hinanden.
- Lad os se det i øjnene. Den danske byggebranche er ikke så effektiv, som den kunne være, og selv om planlægningen mange steder er blevet bedre, har vi stadig problemer med fejl og mangler. Jeg tror, der ligger en stor mulighed i at lade sig inspirere af de amerikanske erfaringer med koordinering af de tværgående relationer. Vi må begynde at interessere os for de relationer, der er mellem grupperne i forhold til løsningen af en kerneopgave. Det handler ikke om, at alle skal være personlige venner men om, at man kender hinandens funktioner godt nok til at kunne have tillid, når der opstår et problem, siger Ann Mills Karlslund.
Social kapital
Hun har netop for Arbejdsmiljøudvalget i Dansk Byggeri afsluttet en undersøgelse af otte virksomheder i byggebranchen af det endnu ikke så kendte, men mere og mere accepterede, bundlinjeparameter “social kapital".
Det handler om, hvordan medarbejdere på en virksomhed har det med hinanden. Filosofien bag social kapital er, at der her gemmer sig en produktiv kraft, som forskning i mange år har kunnet dokumentere øges gennem tillid, gensidighed, information og samarbejde.
Når man regner på den sociale kapital vil det ofte vise sig, at 2+2 = 5. For effektivitetsforøgelsen i forhold til arbejdsopgaverne kan være til at tage og føle på for hver ny positiv relation mellem to afdelinger, der bliver indgået.
Resultatet af Dansk Byggeris undersøgelse viser, at den sociale kapital inden for det enkelte sjak er positiv. Samtlige otte virksomheder, der deltog i undersøgelsen, scorede her en høj social kapital i form af stor loyalitet, faglig stolthed og en kommunikation, som nok kan foregå i en hård tone, men hvor "en skovl er en skovl og en spade er en spade.
- Vi snakker om det, og så er det overstået, som en af undersøgelsesdeltagerne udtrykker det.
Der, hvor skoen trykker, er i samarbejdet mellem de forskellige grupper. Her scorer den sociale kapital på samtlige otte virksomheder lavt – lavere end forholdet mellem ledelsen og medarbejderne.
En sammenhængskraft
- Planer på fredagsmøder bliver lavet om, fordi nogen har ret til at ændre planen til deres fordel. Det er ikke godt, fordi det ødelægger planlægningen på pladsen, der hvor der var en aftale om en lastbil, som så ikke kommer, siger en af undersøgelsesdeltagerne.
Ifølge Ann Mills Karlslund er dette et typisk eksempel på, at man i hvert enkelt sjak holder meget øje med, om andre grupper bliver behandlet bedre.
I én virksomhed blev der købt fleecejakker til alle medarbejdere, men en enkelt afdeling købte jakker af en lidt bedre kvalitet med afdelingens navn broderet på. Det kom til at stå for en del af medarbejderne som det endegyldige bevis på en bevidst gennemført forskelsbehandling.
- Nogle steder gør man mere ud af at fastfolde funktionærerne, end man gør ud af håndværkerne. Mens man inviterer de første til særlige fester, tænker man om de sidste, at de alligevel kun er midlertidigt ansat. Andre steder arbejder man målbevidst på sammenhængskraften i hele virksomheden. Én af virksomhederne sørgede for, at dem der sad på kontoret havde glasvæg ud til pladsen, så de konstant blev mindet om, at der gik nogle derude og arbejdede, fortæller Ann Mills Karlslund.
Manglende tillid
- Hvis først tilliden er brudt, kommer alt andet også til at køre tungt, siger en af undersøgelsesdeltagerne.
- Det kan være svært at være formand, når overdragelsen er for dårlig; når man ikke forstår, hvad tankerne bag sagen er. Hvorfor er den regnet på den måde? siger en anden.
Misforståelser, rygter, dårlig information, men måske først og fremmest manglende evne til at sætte sig ned og snakke et byggeprojekt igennem med alle involverede, belaster, ifølge Ann Mills Karlslund, forholdet mellem grupperne.
- I bestræbelserne på at planlægge byggeriet bedre har man forsømt at spørge dem, der skal udføre arbejdet. Måske var det en idé, hvis rådgiveren tog fløjlshandskerne af, glemte teorierne og tegningerne for en stund, og satte sig ned et par timer med alle involverede for at høre, hvordan de synes opgaven skal løses, siger Ann Mills Karlslund og fortsætter:
- På grund af det pres, der ofte hviler på projekterne, allerede før de går i gang, synes man ikke, man kan afse tid til sådan noget. Mange steder vil det være helt ny tanke at fokusere på kommunikation tværs af grupperne. Men jeg tror, det er netop her, man kan øge produktiviteten.
Den samlede byggebranche kan formentlig score en pæn gevinst ved at blive bedre til at inddrage flere medarbejdere i hele processen, også gerne i projekteringen, mener hun.
- Det er en ledelsesopgave at tage ansvar for, at de menneskelige relationer er på plads i forhold til løsningen af kerneopgaven.
Man bør klart melde ud.
- I skal ikke holde jer tilbage med at føle jer som en ansvarlig del af hele projektet. For i denne virksomhed har vi ikke en nulfejls kultur. Hvis der sker fejl, så skal vi lære af dem ved at snakke om dem. Og hvis der opstår konflikter omkring det, så tager vi dem, siger Ann Mills Karlslund.
