23948sdkhjf

Huse uden vedligeholdelse

Realdania Byg arbejder på rapport om to vedligeholdelsesfrie huse, der som Co2-eksperiment og til senere beboelse er opført på Steensvej i Nyborg
Realdania Bygs boligeksperiment Det Vedligeholdelsesfri Hus i Nyborg nærmer sig overgangen fra eksperimentalhus og fremvisningsprojekt til egentlig beboelse.

Projektet dækker over to huse - ét opført baseret på arkitektonisk tradition og ét baseret på arkitektonisk fornyelse.

Begge huse søger at afdække muligheden for CO2-besparelser ved at være opført i vedligeholdelsesfri materialer.

Levetid og vedligeholdelse er væsentlige faktorer, når det gælder om at reducere et hus’ CO2-udledning. Hvis et hus kan opnå en levetid på 150 år og desuden ikke kræver vedligeholdelse de første 50 år, spares lige så meget CO2, som det ville kræve at opføre op til tre nye huse.

Det var blandt andet tegnestuen Arkitema, der blev udpeget som den ene vinder med forslaget til “hus B", hvor tanken var, at morgendagens materialer i vidste muligt omgang skulle anvendes, inspireret af fly og rumteknologier.

Præfabrikeret

Huset blev opbygget af præfabrikerede selvbærende træmoduler, der samles ved hjælp af stålbeslag til en sammenhængende rammekonstruktion. Det betyder, at husets indre er et helt åbent volumen, møbleret af lette vægge.

Det andet, der også nærmer sig en almindelig salgssituation, blev tegnet af Leth&Gori og blev opført af traditionelle materialer, der gennem århundreder har bevist deres holdbarhed. Huset gør overalt brug af traditionelle materialer og metoder, der er resultatet af en byggemæssig evolution, som har elimineret de veje, som ikke var brugbare, og i stedet reaktiveret guldkorn fra det bygningshistorie arkiv, som har været glemt.

Tilbage til fortiden

- Vi dykkede tilbage i skattekisten til de gamle erfaringer med for eksempel stejl tagrejsning, store udhæng og intelligent brug af tegl, siger projektleder Frants Frandsen fra Realdania Byg, der med andre arbejder på rapporter om de to huse.

Evalueringerne ventes at være klar til april, hvorefter husene efter endnu en fremvisning gøres klar til salg.

- Begge huse lever op til 2015-kravene, som det var planlagt fra begyndelsen, men naturligvis skal de først for alvor stå deres prøve når de får beboere i sig, siger Frants Frandsen til Licitationen.

- Men det betyder ikke, at husene mister deres forsknings- og eksempelværdi. Senere sætter hele det oprindelige hold af arkitekter, ingeniører, bygherrer og entreprenører sig sammen for at evaluere kvaliteten af materialer og byggemetode, og vil se på, om kvaliteten yderligere kan forbedres, siger han.

Arkbyg bringer mere om emnet den 7. februar
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069