23948sdkhjf

Kloakeringskrav sætter folk på gaden

Regeringen holder fast i kloakeringskrav, der kan sætte tusindvis af danskere fra hus og hjem
Dansk Folkepartis medlem af Folketingets Miljøudvalg, René Christensen, anklager direkte miljøminister Ida Auken (SF) og minister for by-, bolig- og landdistrikter Carsten Hansen (S) for at “smadre julen" for tusindvis af danskere, som nu kan se frem til at skulle betale et sted mellem 40.000 og 70.000 kroner for kloakering og spildevandsrensning.

Det sker fordi regeringen holder fast i et krav om, at grundejere skal have kloakeret deres ejendomme.

Han angriber ministrene for “slendrian og rovdrift" på boligejere, som regeringen nu har bragt i “økonomisk uføre":

- Jeg har nu ventet på svar og redegørelse fra miljøministeren siden 8. maj i år, hvor jeg havde kaldt ministeren i samråd. Det gjorde jeg, fordi flere grundejere er blevet politianmeldt for ikke at have kloakeret. På samrådet lovede ministeren en fyldestgørende rapport om sagen – senest i oktober. Nu foreligger rapporten. Èn uge før juleaften!, siger René Christensen.

Økonomisk kaos

Han mener med henvisning til regeringens egne tal, at ejerne af 46.000 ejendomme sendes ud i økonomisk kaos, og at 2.000 – 3.000 familier er i akut fare for at blive sat på gaden.

- Det er at føje spot til skade, når ministrene mener, at de ramte jo blot kan benytte BoligJobordningen og dermed få tilskud til kloakering. Tillad mig at gøre opmærksom på, at den ordning er skrottet af den røde regering fra årsskiftet - om fjorten dage. Herfra skal trækkes fire fri- og helligdage. Desuden har mange kommuner lukket mellem jul og nytår. Det er fuldstændig utilstedeligt, for nu at sige det mildt, slutter René Christensen.

Licitationen - Byggeriets Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra miljøministeren og by-, bolig- og landdistriktsministeren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111