23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SYDDANMARK

SUPERCYKELSTI - ESBJERG: Med et tilskud på 8,35 mio. kroner fra statens supercykelstipulje får Esbjerg nu sin første supercykelsti, skriver Esbjerg Kommune på sin hjemmeside.

Med supercykelstien forbedres forholdene for cyklisterne og dermed håber Esbjerg Kommune, at flere bilister vil vælge cyklen frem for bilen.

Projektet med supercykelstien til 16,7 mio. kroner igangsættes i år i form af en opgradering af den eksisterende forbindelse fra det såkaldte Bilka-kryds og ind forbi flere af de store uddannelsesinstitutioner og til centrum.

De primære dele af projektet er en ombygning af Kirkegade, så den i centrum bliver mere cyklistvenlig, etablering af cykelstier langs Spangsbjerg Kirkevej og en forbedring af forholdene for cyklisterne i den nordlige del af byen, blandt andet med anlæg af en tunnel under Bilka-krydset, som er byens tættest trafikerede kryds.

REGION MIDTJYLLAND

TRINBRÆT - FAVRSKOV: Favrskov Kommune har søgt om støtte til at etablere et trinbræt i Laurbjerg fra Trafikstyrelsens pulje til projekter, der forbedrer den kollektive transport i yderområderne, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Et trinbræt i Laurbjerg, der ligger mellem Langå og Hadsten, vil blive et stop på den regionale togforbindelse Aarhus – Viborg – Struer. Trinbrættet i Laurbjerg vil koste 10,8 mio. kroner at etablere. Heraf skal kommunen betale halvdelen.

Hvis Favrskov Kommune får statslig støtte til projektet, skal arbejdet ifølge tidsplanen sættes i gang senest i august 2014, så trinbrættet kan tages i brug i sensommeren 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093