23948sdkhjf

Politisk enighed baner vej for Ringbyen

Bred tilslutning til fælles fundament for arbejdet mod bæredygtig vækst og øget mobilitet i Ringbyen langs Ring 3 og hovedstadsregionen
120 politikere og embedsmænd fra kommunerne omkring Ring 3 og Region Hovedstaden er netop blevet enige om et politisk charter for udviklingen af Ringbyvisionen, Loop City, langs Ring 3, der skal skabe øget vækst og mobilitet i regionen.

Dermed støber man et fælles fundament for arbejdet mod bæredygtig vækst og øget mobilitet i Ringbyen langs Ring 3 og hovedstadsregionen, for ifølge formand for Ringbysamarbejdet og borgmester i Gladsaxe, Karin Søjberg Holst (A), er charteret en fælles nøgle til fremtiden.

- Det er en slags oversættelse af vores fælles byvision LOOP City, som viser, hvad vi vil og hvordan vi kommer i gang med at realisere byvisionen. Mange kommuner arbejder hver især med at sikre en bæredygtig byudvikling lokalt, men hvis vi skal flytte noget på det regionale vækstbarometer, må vi stå sammen, siger Karin Søjberg Holst.

Politiske udfordringer

Byvisionen LOOP City er tænkt i en helhed og går på tværs af både sektorer, geografiske grænser og forvaltningsområder.

- Den tager fat på mange af de allerstørste udfordringer som moderne byer står overfor i dag, som global opvarmning, energiforsyning, biodiversitet, sundhed, mobilitet, drikkevand og mangel på arbejdskraft, påpeger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (A).

- Jeg er glad for, at vi kan lave politiske alliancer om en fælles målsætning, nemlig at sikre hele hovedstadsområdets tiltrækningskraft. Det er nødvendigt, hvis Danmark skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence, tilføjer regionsrådsformanden.

Det politiske charter adresserer udfordringerne i fire strategier. De fire strategier handler om øget mobilitet med etableringen af letbanen som Ringbyens rygrad, at skabe en sammenhæng mellem kommunernes byudvikling og den fælles byvision, at fastholde og forstærke grønne området såvel som erhvervsområder samt at kommunikere og profilere byvisionen til omverden. Med vedtagelsen af det politiske charter vil Ringbysamarbejdet til efteråret lave et egentligt handlingsprogram af projekter, som skal vedtages i de berørte kommuner og Region Hovedstaden.

Letbanen etape to

Sidste år blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Staten, Region Hovedstaden og 11 kommuner om en letbane fra Lundtofte til Ishøj. Den aftale var en kæmpe landvinding, og den viser ifølge Karin Søjberg Holst viljen og styrken i Ringbysamarbejdet.

Udover letbanen fra Lundtofte til Ishøj, ønsker kommunerne og Region Hovedstaden at få gennemført en etape to til Brøndby Strand og Avedøre Holme.

- Jeg tror på, at letbaneteknologien vil give den kollektive trafik i hovedstadsregionen et længe tiltrængt løft. Etape ét er kun begyndelsen. Når vi planlægger den, må vi have fokus på hvordan vi bedst muligt fremtidssikrer systemet, så det kan udbygges, understreger Karin Søjberg Holst.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096