Anlægsgartnere har brug for maskineri, der kan komme ind i haver og andre steder, hvor pladsen kan være trang og underlaget ikke altid stærkt. Derfor valgte Troels Skov Larsen fra Odense en JCB rendegraver, der blandt andet er kendetegnet ved lille venderadius Anlægsgartner Th. Skov Larsen ApS i Odense udfører både små og store anlægs- og renoveringsopgaver samt pleje og vedligeholdelse af haver og andre udearealer i hele lokalområdet. Firmaet er grundlagt i 1973 af anlægsgartnermester Thorkild Skov Larsen og drives i dag af Troels og Marianne Skov Larsen.
I dag beskæftiger virksomheden omkring 15 medarbejdere fra marts til november, mens vintermånederne betyder færre arbejdsopgaver og dermed færre ansatte.
Virksomhedens primære arbejdsopgaver er fliselægning i alle afskygninger, samt alle former for plantearbejde. Virksomheden har desuden en vedligeholdelsesafdeling, som passer og plejer grønne områder og private haver. Virksomheden lægger vægt på at have medarbejdere, som er fagligt dygtige og derved kan yde kunderne det bedste arbejde samt den bedste vejledning.