23948sdkhjf

Grundvandet skal sænkes til sygehus

Grundvandet skal sænkes, inden det store sygehusbyggeri i Skejby kan gå i gang. Det er ikke små mængder vand, der skal punpes op
Et stort byggeri som Det Ny Universitetshospital i Skejby ved Aarhus, kræver at der er taget højde for grundvandet, inden man begynder at udgrave de kæmpestore byggegruber, der skal danne fundamenter for de store bygningssegmenter til det nye supersygehus.

Derfor har DNU nu ansøgt Aarhus Kommune om tilladelse til at sænke grundvandet i området, hvor sygehuset skal ligge, midlertidigt, samt søgt tilladelse til at udføre permannente drænarbejder i forbindelse med byggerierne.

Flere matrikler

Aarhus kommune har således modtaget ansøgning om etablering af boringer til udførelse af grundvandssænkningen.

Ansøgningen er fremsendt på vegne af Region Midtjylland for etableringen af Det Ny Universitetshospital vest for det eksisterende Skeby Sygehus byggeri omfattende matriklerne matr. nr. 6a, 7000k, 137, 136. 141h, 15, 8d og 1a.

Grundvandssænkningen, som udføres med de ansøgte boringer, har til formål at sikre tørholdelsen af de planlagte byggegruber for udbygningen af Skejby Sygehus. Den permanente dræning har til formål at sikre tørholdelsen af bygningerne efter idrifttagelsen. Udbygningsområdet er vist på hosstående kortskitse.

Der forventes oppumpet op til én mio. kubikmeter grundvand om året i anlægsperioden fra 2012 til 2018, og den efterfølgende permanente dræning forventes at omfatte fra 0,3 til 0,7 millioner kubikmeter grundvand om året under driften af sygehusbygningerne.

Skal vurderes

Natur og Miljø vil, før der kan meddeles tilladelse, vurdere om projektet vil have væsentlig virkning på miljøet – herunder om projektet vil kunne påvirke nuværende vandindvindinger i nærområdet væsentligt.

Indsigelser til ansøgningen skal være Aarhus kommune i hænde senest torsdag 26. januar 2012.

Flere danske virksomheder har ekspertisen til at sænke grundvand. For nyligt skrev vi om det nordjyske firma Nordjysk Grundvandssænkning A/S som har udført flere store opgaver - blandt andet også i Aarhus, men også andre kan håndtere opgaven.

Planen holdes

Allerede fra januar begynder de første aktiviter hen mod at DNU-projektet går fra et rent planlægningsprojekt til også at blive byggeprojekt.

Den første storentreprise med knap 33.000 kvadratmeter behandlings- og sengebygning i Delprojekt Akut bliver udbudt fra årets begyndelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11