23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

VANDLØB - ISHØJ: Ishøj Kommune har i henhold til lov om vandløb givet Ishøj Forsyning tilladelse til at regulere en strækning af Tranegilde Byrende.

Sammen med reguleringen af vandløbet udvides to regnvandsbassiner, og der anlægges et større oversvømmelsesområde.

Tranegilde Byrende er cirka to km lang, hvoraf cirka 1,6 km er rørlagt. For at afhjælpe problemerne med afledning af overfladevand i forbindelse med kraftig nedbør i Tranegilde Landsby vil Ishøj Forsyning nu åbne cirka 700 m af åen og samtidig udvide to regnvandsbassiner og etablere et nyt oversvømmelsesområde ved Brentevej.

Samtidig skulle åbningen af vandløbet gerne sikre en øget biodiversitet i området.

REGION SJÆLLAND

PARCELLER - SANDBY: Næstved Byråd har vedtaget forslag til lokalplan 042 for ET område til jordbrugsparceller i Sandby.

Lokalplanen skal muliggøre udstykning af tre jordbrugsparceller fra den tidligere Sandby boldbane.

Lokalplanen sikrer endvidere blandt andet også, at parcellerne udstykkes i en størrelse der er i overensstemmelse med deres tiltænkte funktion, og tillader, at nyt byggeri opføres under relativt frie arkitektoniske, farvemæssige og materialemæssige forhold.

I forbindelse med offentlighedsperioden, der slutter den 29. januar, holdes der borgermøde den 10. januar.

BROER - RINGSTED: Ringsted Byråd har sagt ja til at frigive en anlægsbevilling på renovering af broer på tre mio. kroner. Samtidig har byrådet sagt god for, at der påbegyndes skitseprojektering og renovering af broerne nummer 7, 10, 14 og 23.

De eftersyn, som firmaet Broconsult har foretaget fra 2009 til 2011, viser, at der de næste fire-fem år vil være et behov i størrelsesordenen cirka fem mio. kroner om året til vedligeholdelse og istandsættelse af broer.

Der er på budgettet for 2013 afsat tre mio. kroner til renovering af broer. Der skal som sagt anvendes i alt fem mio. kroner i 2013, hvis der skal renoveres de steder og i det omfang, som Broconsult anbefaler. Differencen på de to mio. kroner kan finansieres af et mindre forbrug på cirka to mio. kroner på anlægsbevillingen i 2012, som forudsættes overført til 2013.

REGION NORDJYLLAND

HOLDEPLADS - AALBORG: Aalborg Byråd har sagt god for, at der indgås aftale om køb af arealer på i alt cirka 132 kvm for en samlet pris på cirka 37.400 kroner på Nibevej. Arealerne erhverves for at kunne etablere af en busholdeplads på Nibevej.

Byrådet har også sagt ja til at ville ekspropriere de pågældende arealer efter reglerne om lov i offentlige veje, såfremt arealerne ikke erhverves ved en frivillig aftale. Projektets formål er at skabe bedre forhold for busser og for passagerernes af- og påstigning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.756