23948sdkhjf

Alectia dropper uheldig arkitekt-kampagne

En pr-kampagne fra Alectia, hvor der blandt andet står i en helsides annonce i Børsen, at arkitekter skal sættes i anden række, er trukket tilbage, efter blandt andet kritik fra Arkitektforeningen, der er rystede over kampagnen.

Kommunikationsdirektør i Alectia, Peter Steen Mortensen, vil ikke over for Licitationen uddybe formålet med kampagnen, men han henviser til et notat fra adm. direktør i Alectia, Jens Moberg, som skriver om baggrunden og den uventede respons på kampagnen:

- For at trænge igennem i medierne satte vi tingene på spidsen. Men vi indser nu, at de blev sat for meget på spidsen. Derfor har vi besluttet at trække annonce og film tilbage, for vi er på ingen måde interesseret i at blive uvenner med vores mange gode samarbejdspartnere i arkitektverdenen.

Direktør i Arkitektforeningen, Jane Sandberg undrer sig:

- Det er både foruroligende og underligt, at Alectia lancerer en kampagne, som utvetydigt mener, at arkitekter skal have en mindre rolle i byggeprojekter, end de har. Det er jo en dybt gammeldags holdning og også fuldstændig ud af trit med virkeligheden, hvor vi har et glimrende samarbejde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094