Budgetter til vedligehold er lave
Underbudgettering af vintervedligeholdelse i kommunerne er reglen snarere end undtagelsen
Begyndelsen på 2011 bød på ægte vintervejr, og det kan ses på kommunernes aktuelle budget til snerydning og saltning. Vurderet ud fra de seneste syv vintre svarer det ifølge Dansk Vejforenings sekretariatschef Søren Bülow omtrent til, hvad en uges snevejr koster.
Over to tredjedele af kommunerne havde ved indgangen til december under 20 procent tilbage på årets budget for vintervedligeholdelse, og enkelte havde allerede brugt hele budgettet i de første måneder af 2011:
- Kommunernes budgettering på vintervedligeholdelsen bærer – til dels på samme måde som vejvedligeholdelsen i øvrigt – præg af at være flad. Det vil sige, at der ikke sker væsentlige ændringer i niveauet, der de seneste par år har ligget på omkring 700 mio. kr. om året, forklarer Søren Bülow.
Lille fald
Tværtimod peger Dansk Vejforenings undersøgelse på et lille fald på to-tre procent, men analysen er dog ret usikker på dette punkt:
- Den flade budgettering foregår på trods af, at vintervejret har varieret meget, og i 2010 gav et rekord højt regnskabsmæssigt forbrug på to mia. kr. Det flade budget kan undre i betragtning af, at det regnskabsmæssige forbrug i seks af de seneste syv år har oversteget det budgetterede. Men kommunerne foretrækker – af ukendte årsager – fast underbudgettering på dette område og så i stedet eventuelt finde ekstra finansiering, hvis der kommer en hvid vinter, fortsætter Dansk Vejforenings sekretariatschef.
Afledte effekter
Vejdirektoratet har som noget nyt fra 2012 og fremefter opdelt sin bevilling til vintertjenesten i en fast og en variabel del.
Beløbet i 2012 og i overslagsårene er på knap 200 mio. kr., hvoraf de vejruafhængige udgifter udgør 89 mio. kr. og de vejrafhængige 109 mio.kr.
- Det kan godt undre, at kommunernes budget til vintervedligeholdelse år efter år ligger på nogenlunde samme, lave niveau – på trods af de store forbrug man oplevede i 2009/10 og 2010/11. Problemet er ikke så meget, at vintervedligeholdelsen overskrider budgettet, for kommunerne skal nok finde pengene i sidste ende. Problemet er mere, at de lave budgetter skaber en urealistisk forventning blandt kommunalpolitikerne om, hvad det koster at drive og vedligeholde kommunevejene. Det er et problem, vi også ser på den ordinære vejvedligeholdelse, og det er med til at spærre for, at kommunerne kan gøre noget effektivt ved det enorme efterslæb i vejvedligeholdelsen, slutter Søren Bülow.
