23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

BOLIGOMRÅDE - KLARUP: Teknik- og Miljøudvalget i Aalborg Kommune indstiller til byrådet, at en lokalplan for et nyt boligområde ved Kærhavebakken i Klarup og et tilhørende kommuneplantillæg godkendes endeligt.

Lokalplanen omfatter et areal, som i dag ligger som et markareal i landzone og anvendes til landbrug. Planen er, at området skal anvendes til åben-lav boligbebyggelse, og der åbnes mulighed for at opføre cirka 58 parcelhuse.

Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Sønderkæret og der etableres stiforbindelse fra lokalplanområdet til Klarupstien via Sønderkæret. Aalborg Kommune har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering.

REGION SYDDANMARK

NATUR - BILLUND: Billund Kommune fortsætter sine natur-forskønnelsesprojekter, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Kommunen vil i år bruge 700.000 kr. til to forskellige projekter i henholdsvis Billund og Grindsted. Projektet i Grindsted handler om videreførelse af projektet for pleje af arealet langs Grindsted Å gennem Grindsted by med det formål at genskabe lysåben natur.

Det andet projekt tager udgangspunkt i Anlægget i Billund, hvor man vil sikre vand i søen ved at udlægge en membran. Desuden skal dele af vegetationen i parken omkring søen ryddes og heden hegnes ind og ryddes, så en flok får kan komme til at græsse på området.

VEJARBEJDE - JELLING: Skovgade i Jelling skal bygges om for 1,3 mio. kr.

Der skal rykkes rundt på kantsten, lygtepæle, teknikskabe og afløbsbrønde, og vejens nordlige ende skal flyttes nogle meter mod vest. Desuden skal der eksproprieres noget jord fra haverne langs vejen.

Vejen var ellers genetableret efter kloakeringen i den hårde vinter i december 2010. Og faktisk har man allerede én gang måttet flytte lygtepælene nogle få centimeter, så cyklisterne ikke kørte ind i dem, fortæller Vejle Amts Folkeblad.

REGION SJÆLLAND

FJERNVARME - SLAGELSE: Slagelse Kommune har modtaget et projektforslag fra SK Forsyning A/S om etablering af fjernvarmeforsyning for 12 huse på Valmuevej i Slagelse. Forslaget sendes nu i høring i fire uger frem til 20. februar hos ejerne af de ejendomme og forsyningsselskaber, der er berørte af planen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11