Et år med Torvehal-succes
- Det er gået bedre end selv de mest optimistiske forventninger. TorvehallerneKBH bliver besøgt af flere end 100.000 mennesker om ugen i gennemsnit. Ingen uge siden åbningen har tallet været under 60.000, siger Niels Lønborg Brandt, chef for TorvehallerneKBH og selv detailhandelsmand med mange års erfaring fra både Danmark og udlandet.
Siden åbningen har flere end 4.000.000 mennesker besøgt TorvehallerneKBH, lyder status forud for fødselsdagen.
- TorvehallerneKBH blev projekteret og bygget i en samfundsøkonomisk vanskelig tid. Lige som andre dele af samfundet havde detailhandelen det svært. Og vi mærkede nogen skepsis, som også kom til udtryk i forsigtige interne skøn, siger Niels Lønborg Brandt.