København vil sætte skub i nye studieboliger
Nyt plantillæg skal sætte skub i byggeriet af ungdomsboliger i Københavns Kommune
- Vi har forhørt os hos dem, der bygger studie- og ungdomsboliger, fordi vi gerne ville have belyst, hvilke barrierer de mener, der er i forhold til at opføre nye boliger. De pegede blandt andet på krav til parkeringspladser og friarealer som nogle af de største barrierer, forklarer Jonas Bjørn Jensen, Socialdemokraternes ungdomsboligordfører og medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.
For at skabe bedre rammer for at fremme byggeriet af nye boliger til de unge, har Københavns Kommune sendt et forslag til et kommuneplantillæg i offentlig høring frem til 21. februar.
Som det er i dag stilles der de samme krav til antallet af parkeringspladser som til andre boliger. Kravet varierer en smule, men det vil typisk lyde på en parkeringsplads per 100 eller per 200 kvm etageareal. I kommuneplanstillægget foreslås en reduceret p-norm for studie- og ungdomsboliger, hvor der etableres en plads per 300 kvm med mulighed for at reducere yderligere ud fra en konkret vurdering.
- Der er ingen grund til at etablere lige så mange parkeringspladser ved kollegier og ungdomsboliger, da de studerende har færre biler end andre. I princippet kan man jo også sige, at de studerende gennem huslejen kommer til at betale for parkeringspladser, som naboerne kommer til at bruge, siger Jonas Bjørn Jensen.
Kommunen oplyser i forsalget til kommunetillægget, at det kun er otte procent af de unge mellem 18 og 29 år, der har bil. Til sammenligning har 30 procent af de 30- til 64-årige bil.
Mindre friareal
Kollegie- og ungdomsboliger er i dag underlagt de samme krav som andre boliger til friareal. Kravet lyder i de fleste tilfælde på mellem 30 og 60 procent af etagearealet.
I tillægget foreslås det, at kravet til de unges boliger skal lyde på 30 procent. Kommunen peger på, at mange unge og studerende har en anden livsform og dagsrytme end andre grupper, og at arbejds- og fritidslivet ofte smelter sammen.
“Udover denne sammensmeltning ser man for studerende ofte et “bytte", så arbejdet (forberedelse, opgaveskrivning mv.) foretages i hjemmet, og fritiden tilbringes andre steder. Unge bruger byens rum, pladser og parker mere og over større adstande end andre grupper," skriver kommunen.
Kvote fordoblet
I tillægget bliver den nuværende kvote på 3.000 kollegie- og ungdomsboliger desuden forhøjet til 6.000 frem til 2023.
Da Borgerrepræsentationen behandlede sagen, sagde SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, at de ønskede, at kvoten blev hævet til minimum 10.000 boliger. Men det ser Jonas Bjørn Jensen ingen umiddelbar grund til.
- Nu gælder det i første omgang om at få sat skub i det byggeriet. Hvis der kommer et boom, kan vi altid tage stilling til, om kvoten skal hæves senere. Men vi skal samtidig være obs på balancen mellem private og almene studie- og ungdomsboliger. De private kollegier kan stille krav om eksempelvis karaktergennemsnit og kræve højere huslejer. Derfor er det vigtigt, at der er en balance, så der også er boliger til dem, der måske ikke har rige forældre i Nordsjælland, siger han.
