Færre danskere acceptere skattesnyd
Tidligere har mænd haft en noget mere afslappet holdning til skattesnyd end kvinder. Den nye undersøgelse viser imidlertid, at mænd og kvinder i dag har nøjagtig den samme kritiske holdning.
Undersøgelsen viser også, at flere og flere danskere mener, at risikoen for at blive afsløret som skattesnyder er stor, og at konsekvenserne af skattesnyd er alvorlige, hvis det bliver opdaget. I 2004 var det kun hver fjerde dansker, der mente, at risikoen for at blive afsløret var "meget stor" eller "ret stor". Men denne gruppe er blevet konstant større, og i den seneste undersøgelse er det næsten hver anden - 47 procent - der mener, at man løber en stor risiko ved at snyde med skatten.