Byggebranchen får obligatorisk ID-kort
Aftale mellem regeringen og SF og Enhedslisten om ID-kort i byggeriet får generelt pæn modtagelse
Det blev regeringen onsdag enig med Enhedslisten og SF om.
Kortet indføres for at modvirke social dumping og løfte arbejdsmiljøet på danske byggepladser. Med kortet vil alle lønmodtagere i branchen skulle registreres. Kortet skal indeholde oplysninger om navn, arbejdsgiver, social sikring, obligatorisk arbejdsskadeforsikring, hvis lønmodtageren er socialt sikret i Danmark, og eventuel erhvervsforsikringsdækning.
Et obligatorisk sikkerhedskort, som parterne kalder det, vil betyde, at medarbejderen får klar besked om, hvordan han er stillet i tilfælde af en arbejdsulykke, ligesom det ifølge parterne vil give øget fokus på arbejdsmiljø.
- Arbejdsmiljøet skal være i orden på byggepladserne, uanset hvilket land, der står på passet. Det vil det obligatoriske sikkerhedskort bidrage til, mener finansminister Bjarne Corydon (S).
Intet uddannelseskrav
Det er ikke mindst Enhedslisten, der har presset på for at få indført ID-kortet.
Social dumping-ordfører Finn Sørensen er derfor glad for aftalen.
- Vi havde foreslået, at der med kortet fulgte en obligatorisk sikkerhedsuddannelse af minimum en dags varighed, men det vil regeringen desværre ikke være med til, fordi man mener det strider imod EU-retten. Det forstår vi ikke, fordi man jo blandt andet har sådanne krav til kort i Finland og Irland. Men vi er glade for at komme i gang og vil argumentere videre for fordelene ved at koble det med sikkerhedsuddannelse, siger Finn Sørensen.
Det bliver i første omgang en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal komme med en model til den konkrete udformning af kortet, inden der fremsættes lovforslag om initiativet.
Det sikrer lige vilkår
Byggeriets organisationer tager generelt pænt imod det ny kort, om end arbejdsgiverne lægger vægt på, at kortet bliver let at administrere og bliver ubureaukratisk.
- Vi har ikke brug for at pålægge virksomhederne nye byrder. Målet helliger midlet, og hvis vi kan forbedre sikkerheden med et ID-kort, så er vi positive. Forslaget er ikke groet i vores have, og vores forventninger er indtil videre beherskede. Nu må vi se den konkrete udmøntning, siger direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri.
- Vi synes grundlæggende, at kortet er en god idé. Det sikrer lige vilkår i forhold til for eksempel at overholde reglerne fra Arbejdstilsynet, siger Jani Lykke Methmann, direktør i arbejdsgiver- og brancheforeningen DS Håndværk & Industri.
Mere administration
Tilsvarende lyder fra Dansk Håndværk.
- Vi vil godt rose regeringen for at fortsætte presset mod social dumping, og sikkerhedskortet er bestemt en god mulighed for at få styr på, hvem det er, der arbejder på en byggeplads, og om de er registreret i Danmark og betaler moms og skat, siger direktør Erik Møbius.
Derimod mener Tekniq, at ID-kort blot vil føre til mere administration.
- Jeg har aldrig hørt om et eneste menneske, som er kommet mindre til skade af at gå rundt med et kort i lommen. Aftalen virker populistisk og dårligt gennemtænkt. Problemet med illegal arbejdskraft kan være nok så alvorligt, men det er i virkeligheden lille i omfang, siger adm. direktør Niels Jørgen Hansen.
Et kæmpe skridt
Lønmodtagerorganisationerne kalder kortet et “kæmpe skridt i den rigtige retning", men man ærgrer sig over, at der ikke følger obligatorisk sikkerhedsuddannelse med kortet.
- Det er et stort fremskridt i kampen imod social dumping. Med ID-kortet sikrer man, at det nemt kan bekræftes, at den enkelte på byggepladsen arbejder lovligt her i landet, siger Kim Lind Larsen, som er formand for Byggegruppen i 3F.
Han håber, at man også vil bruge ID-kortets muligheder for at forbedre sikkerheden på byggepladserne, ved at man kan tjekke, om den enkelte har gennemgået de nødvendige sikkerhedskurser.
Det forventes at koste cirka 15 mio. kroner årligt at administrere kortet. Pengene hentes fra en pulje, som Enhedslisten og regeringen aftalte ved finanslovsaftalen for 2013.
