23948sdkhjf

Solrød udliciterer park og vej

Kommunens egen park- og vejafdeling får ikke lov til at afgive kontrolbud
Venstres formand, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, udstak på Venstres landsmøde i weekenden den fremtidige kurs, og ikke mindst slog han fast, at "der er brug for et offentligt udgiftsstop".

Og det tager man alvorligt i Solrød Kommune syd for København og har taget partiformandens ord til sig.

Solrøds Venstre-borgmester, Niels Hörup, henviser til, at mere end 50 procent af de offentlige udgifter anvendes i kommunerne.

Blandt andet derfor udliciterer kommunen nu sin egen park- og vejafdeling.

- Alle forandringer medfører "støj, mens det står på, men understreger man, at der er tale om en langsigtet politisk målsætning, kan der skabes en platform af ledere og medarbejdere, og så kan det lade sig gøre, siger Niels Hörup, der blandt andet er på vej med en reel udlicitering af kommunens park og vej afdeling

- Vi har besluttet at udbyde vej- og parkområdet, og mandag (i går, red.) indstiller vi vilkårene til udbudsmaterialet. Et af de væsentligste vilkår er, at der er tale om et udbud, hvor kommunens egne folk ikke kan indgive kontrolbud. Så der er tale om en reel udlicitering, forklarer Niels Hörup.

Greve endnu dyrere

Han forklarer i øvrigt, at Solrød har forsøgt at slå park- og vejafdelingen sammen med samme afdeling i nabokommunen Greve, men at det forsøg ikke lykkedes

- Der skyldes flere årsager. Blandt andet kunne vi se af vores analyser, at vi i forvejen omkostningsmæssigt lå under Greve Kommune. Det betød, at skulle vi fusionere de to afdelinger, ville vi over en fire-årig periode kunne køre med lavere timelønsats end Greve, før vore lønninger nåede Greve-niveau. Greve Kommunes omkostningsniveau lå noget højere end Solrøds, siger Niels Hörup, der bekræfter, at ville Greve Kommune foretage samme øvelse, som Solrød nu gør, ville besparelsen for Greve Kommunes skatteborgere være endnu højere end for Solrøds skatteborgere.

Frigøre penge

Lars Løkke Rasmussen lagde på landsmødet ikke skjul på, at de offentlige udgifter skal ned.

- Bruger vi flere penge et sted, må vi bruge færre penge andre steder. Det vil år for år frigøre penge, der skal bruges til at lette byrderne for den private sektor, sagde Lars Løkke Rasmussen, der ikke mindst pegede på mulighederne for effektiviseringer af den offentlige sektor:

- Vi har verdens største offentlige sektor, og den skal kunne "køre længere på literen", sagde Lars Løkke Rasmussen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094