23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

MOSE - BAGSVÆRD: Gladsaxe Kommune har meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 3 til udvidelse af Børremosen i St. Hareskov, Bagsværd.

Matriklen ejes af Naturstyrelsen, og det er styrelsen, der har søgt om tilladelse til at udvide Børremosen. Udvidelsen er en del af et større projekt om at tilbageholde og forsinke vand i St. Hareskov, således at risikoen for oversvømmelser af veje, fortove, private haver mv. i Hareskovby i Furesø Kommune nedsættes.

REGION SJÆLLAND

VANDHULLER - LEJRE: Naturstyrelsen Vestsjælland har søgt om tilladelse til at etablere tre vandhuller ved Valborup Skovridergård ved Kirke Hvalsø. Det ansøgte er en del af et større naturgenopretningsprojekt, der har til formål at genoprette våd lysåben natur i Bidstrup-skovkomplekset.

De tre vandhuller er beliggende i Natura 2000-område, og Lejre Kommune vurderer, at etableringen af de tre søer er i fuld overensstemmelse med Natura 2000-planen for området, og har derfor meddelt landzonetilladelse til etablering vandhullerne.

REGION SYDDANMARK

NEDRIVNING - VESTER AABY: Et bevaringsværdigt hus i Vester Aaby risikerer nu at blive revet ned. Det er i hvert fald hvad ejeren, John Madsen Erhvervsejendomme ønsker, idet de ringe udsigter til et salg ikke står i forhold til den store investering, der skal bruges på en istandsættelse og modernisering af huset.

REGION MIDTJYLLAND

VINDMØLLER - Ringkøbing: Et enigt byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder for en kystnær vindmøllepark i området omkring Vesterhav Syd, oplyser kommunen på sin hjemmeside.

Energistyrelsen har udarbejdet en række forslag til mulige placeringer af kystnære møller i Danmark, hvor blandt andet kyststrækningen ud for Ringkøbing-Skjern Kommune er med - det såkaldte Vesterhav Syd.

I sit høringssvar til Energistyrelsen kommer kommunen med en række anbefalinger. Herunder blandt andet at det screenede område i Vesterhav Syd fastholdes som et egnet område til kystnære havvindmøller. Det anbefales også, at en fremtidig møllepark kommer til at strække sig fra Hvide Sande Havn i syd op til Søndervig i nord. Kommunen har i høringssvaret vedlagt et skitseret forslag til et egentligt projekt med en bred lokal forankring.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093