Regeringen sætter ind mod skattely
Pakken indeholder tre spor: en offensiv indsats på internationalt niveau, større åbenhed omkring ejerskab af virksomheder samt anbefalinger for god grænseoverskridende skatterådgivning.
- Vi har i de seneste år set flere eksempler på, at både multinationale selskaber og enkeltpersoner forsøger at snyde fællesskabet ved at gemme penge i skattely. Det skal være slut. Derfor præsenterer vi i dag (i går red.) en samlet skattelypakke, som skal gøre livet surt for dem, der forsøger at skjule penge i skattely, siger skatteminister Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse.