23948sdkhjf

Inwido Danmark udvider marketingsfunktionen

Ditte Seier er pr. 20. oktober tiltrådt i stillingen som marketingkoordinator hos Inwido Denmark A/S.

Som marketingkoordinator er det Ditte Seiers overordnede ansvar at servicere Inwido Denmarks enheder og brands herunder web-opdatering i forskellige CMS-systemer samt udarbejdelse og distribution af produktnyheder, nyhedsbreve og annoncer. Derudover får hun ansvar for udvikling og vedligeholdelse af koncernens profiler på de sociale medier samt koordinering af brochuremateriale og kataloger. Ligeledes vil hun bidrage til udviklingen af forskellige salgsværktøjer.

29-årige Ditte Seier har senest været ansat som kreativ projektkoordinator i et mindre produktionsselskab. Hun har en bachelor i kommunikation og en kandidat i IT i interaktive sociale medier med speciale i online strategier og digital kommunikation.

Der er tale om en nyoprettet stilling, da Inwido Denmark oplever fremgang grundet opkøb af nye virksomheder og flere ansatte. Derfor er der behov for at udvide marketingfunktionen med en ny marketingkoordinator.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095