Et vigtigt budskab
Den offentlige sektor skal de kommende mange år leve på smalkost og kan ikke forvente realvækst.
Meldingen fra regeringspartierne har været overraskende, og det burde vel ikke komme bag på nogen, at Venstre fortsat er af den mening, at verdens i forvejen største offentlige sektor skal vokse yderligere.
For Venstre er det såmænd blot en fortsættelse på den uansvarlige økonomiske politik, der blev ført i de næsten 10 år ved regeringsmagten. 80 mia. kr. ekstra i offentlige udgifter og titusinder flere offentligt ansatte. Hvis det er liberal politik, må det nok konstateres, at begrebet liberal er nyfortolket.
Med verdens i forvejen største offentlige sektor, burde det være muligt at holde styr på udgifterne, men desværre viser al erfaring, hvor besparelserne kommer til at finde sted; på bygge- anlægs- og vedligeholdelsesbudgetterne. Politikerne og deres embedsmænd er hamrende ligeglade og tænker først og fremmest kortsigtet.
I øvrigt er det også kendetegnende, at det er meget svært at få politikere til åbent at indrømme, at overførselsindkomsterne er løbet løbsk. I stedet er det nærmest et messende mantra, at man skal motivere og give incitamenter til modtagerne af overførselsindkomster for at få dem ud på arbejdsmarkedet i stedet for at leve af andres arbejdsindsats.
Selvfølgelig vil der være mange tusinde modtagere af overførselsindkomster, der vitterlig er for syge til at arbejde, og de skal beskyttes.
Men den voldsomme stigning i antallet af førtidspensionister og folk i fleksjob kan ikke undgå at skabe mistanke om, at systemet er blevet så attraktivt, at det kan udnyttes af svage sjæle.
Det helt store spørgsmål er så, hvordan i alverden regeringen vil få flertal for sin politik i den kommende finanslov. Det er næppe sandsynligt, at de tidligere regeringspartier vil spænde et sikkerhedsnet ud under Socialdemokratiet, SF og De Radikale, når Enhedslisten meddeler, at en finanslov med besparelser ikke kommer på tale.
Og spørgsmålet er såmænd allerede aktuelt den kommende weekend, når Villy Søvndal over for sine SF-medlemmer skal stå til regnskab for regeringens første halve år. Det kan blive en for alle andre end SF politisk underholdende affære.
Det kan måske ligefrem være begyndelsen til enden for SF’s regeringsdrømme. Den seneste meningsmålling var ikke ligefrem opmuntrende med kun n5,5 procent til SF.
