23948sdkhjf

Ambitiøs vandplan med alvorlige konsekvenser

Tvangskloakering i det åbne land medfører politianmeldelser og tvangsauktioner
Regeringens ambitiøse plan om, at 40.000 husstande i Danmark skal have forbedret deres spildevandsrensning, så åer og vandløb ikke længere bliver forurenet, har store konsekvenser for mange boligejere i landsdistrikterne.

Kommuner og forsyningsselskaber forudser, at det kan koste både mange tvangsauktioner og politianmeldelser. Det sidste har fundet sted.

En af de hårdest ramte er Guldborgsund Kommune, hvor 17 husejere er blevet anmeldt til politiet for ikke at leve op til kommunens krav om at gøre noget ved deres manglende kloakering.

Og forsyningsselskabet Guldborgsund Forsynings forudsigelser er ikke mindre dystre, da dets undersøgelser viser, at ud af de 6.000 ejendomme, som skal opdateres på kloakområdet grundet vandplanen, kan mellem 400 og 600 ejendomme ende på tvangsauktion, da mellem seks og otte procent af forbrugere ikke er i stand til at løfte den økonomiske byrde.

Tal holder

Adm. direktør i Guldborgsund Forsyningsselskab, Flemming Bach, mener at de tal holder i øjeblikket, og han har svært ved at se, at selskabet kan gribe kloakeringen anderledes an.

- Vi har en 2020-plan, som vi kan se driftsmæssigt er den rigtige løsning for at leve op til regeringens vandplan, og her vil der være en række boligejere, der af den ene eller anden grund ikke kan lever top til de gældende krav. Og det kan ikke være anderledes, med mindre regeringens kommende undersøgelse ændrer grundlæggende på de trængte husejeres økonomiske situation, siger Flemming Bach.

Lolland-Falster har et stort efterslæb på kloakeringen, og derfor er de ifølge Flemming Bach nødt til at sætte spildevandsplanerne i gang, men det bliver et lang sejt træk, og det kan også vise sig at være en rigtig dårlig forretning for selskabet.

- I de næste fire år opererer vi med kloakanlæg, hvor ejendommene kan tilsluttes i sammenhængende klumper, og hvor investeringen er forretningsmæssig fornuftig. Men når vi er færdige med dem, står vi med omkring 2.500 ejendomme, som det bliver meget dyrt at få inkluderet i vores system. Og man må spørge sig selv, om det er en god forretning at tilslutte dem i forhold til, hvad vi kunne få ud af det miljømæssigt ved at bruge pengene på anden vis, lyder det fra Flemming Bach.

Han forudser en kommende større politisk debat om det emne.

17 anmeldelser

Hos Guldborgsund Kommune, der netop har politianmeldt 17 husejere for ikke at leve op kloakeringskrav, kan formand for Teknik- og Miljøudvalget, Arne Graae Jensen (V), ikke se, at det kan være anderledes.

- Vi har givet de berørte husejere et halvt år til at handle på egen grund, efter forsyningsselskaber har lagt rør ind til ejendommen og derefter var der 49, der manglede, hvor vi fandt frem til en løsning med de fleste. Vi endte med 17, der ikke har foretaget sig noget, og derfor var vi nødt til at agere, siger Arne Graae Jensen.

Udvalgsformanden i Guldborgsund er glad for den nye melding fra Ida Auken fra gårsdagens åbne samråd.

Han håber, at det kan ændre noget for de hårdest ramte borgere i form af lånemuligheder, selv om de under omstændigheder selv skal betale i sidste ende.

Han ønsker dog, at der ville ske noget før oktober, som er tidspunktet for undersøgelsens konklusion.

- Det ville være godt, hvis vi kunne få hurtigere klarhed over dette område, da vi står midt i problematikken med borgerne og derfor har brugt for håndfaste regler nu, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098