23948sdkhjf

Jysk entreprenør trodser krisen

På trods af krisen i byggeriet kommer entreprenørvirksomhed ud med historisk høj omsætning og stor ordrebeholdning
Den landsdækkende entreprenørvirksomhed Dansk Boligbyg A/S kom ud af det seneste regnskabsår, der sluttede den 31.marts, med en historisk høj omsætning på 577 mio. kroner mod 344 mio. kroner året før.

Forøgelsen i omsætningen svarer til 68 procent, mens indtjeningen efter skat er øget med 18 procent. De igangværende opgaver har en produktionsværdi på cirka 355 mio. kroner, og selskabets ordrebeholdning på næsten en milliard kroner svarer til godt to års omsætning.

Selskabet betegner da heller ikke overraskende året 2011/12 som et tilfredsstillende år, den hårde konkurrence på markedet taget i betragtning.

Alle opgaver er vundet i konkurrence og udbudt i licitation af almene boligselskaber og offentlige bygherrer.

Styrket virksomhed

Årets resultat efter skat udgør 10,6 mio. kroner mod 8,9 mio. kroner i regnskabsåret 2010/11. Egenkapitalen er øget fra 24,1 mio kroner til 32,5 mio. kroner, og resultatet skal ses på baggrund af, at bygge- og anlægsbranchen befinder sigi en krisetid.

- Og resultatet er et udtryk for, at Dansk Boligbyg a/s er styrket - og klar til at gå fremtiden i møde, som ledelsen i Dansk Boligbyg udtrykker det i en pressemeddelelse.

Dansk Boligbyg a/s udfører bolig- og institutionsbyggerier samt renoveringsopgaver i hoved- og totalentrepriser i Danmark.

Opgaverne omfatter etagebyggeri, tæt-lavt byggeri, ungdomsboliger, pleje- og ældreboliger, renovering samt skoler og institutioner.

Ansvarlig lånekapital

Som følge af den kraftige vækst har ejerkredsen tilført selskabet yderligere seks mio. kroner som ansvarlig lånekapital.

Selskabet beskæftigede i regnskabsåret 2011/12 i gennemsnit 35 medarbejdere mod 24 året før

For regnskabsåret 2012/13 forventer ledelsen en nogenlunde uændret omsætning og en tilsvarende indtjening.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172