Danske entreprenørfirmaer kan godt se en rolle i ESS
Dansk Byggeri roser konference-initiativet. Danske byggefirmaer vil være med; nogle vil samle sig i transnationale konsortier
Mogens Hjelm, pressechef hos Dansk Byggeri, sammenligner med det tre gange så store Femern-projekt, som skal være færdig næsten på samme tid som ESS med deadline i 2020.
- Med så store opgaver i Øresundsregionen vil der være interesse fra internationale aktører. Her vil det være almindeligt for danske firmaer at indgå i transnationale konsortier, mener Mogens Hjelm. Han noterer sig også, at ESS hidtil ikke har været så eksponeret som byggeopgave.
- Derfor er det også en god ide at få ESS på agendaen med konferencen på Copenhagen Business School i dag. Jeg er sikker på, at de byggeaktører, som kan, vil byde på opgaver for ESS. Men at stille sikkerhed og prækvalificere sig kræver volumen. Det er ikke hvilken som helst lille entreprenør, som kan gøre det, konstaterer Mogens Hjelm.
Ben i begge lejre
Hos de kæmpestore er ESS heller ikke helt ukendt. Eksempelvis hos den svenske, børsnoterede entreprenørgigant, NCC, med datterselskabet NCC Construction Danmark. Torben Biilmann, adm. direktør i NCC Construction, kan sagtens se NCC få en rolle i ESS-byggeriet.
- Det er vigtigt for NCC at være en ansvarlig og innovativ samfundsbygger med fokus på en bæredygtig udvikling, så naturligvis kan vi se os selv som en potentiel del af et vigtigt forskningsfremstød i Øresundsregionen, fastslår Torben Biilmann.
Selv om NCC i udgangspunktet er en svensk koncern, så ser Torben Biilmann det som oplagt også at trække på kompetencer i det danske datterselskab, hvis NCC får en bid af kagen på det dansk-svenske ESS-projekt.
- Vi er ét NCC, og en af styrkerne ved at være en stor koncern er, at vi kan trække på kompetencer, teknikker, erfaring og ekspertiser fra alle dele af koncernen, når vi skal løse store og komplicerede opgaver. Det vil derfor være oplagt for os at samarbejde hen over Øresund, hvis sådan et projekt i Øresundsregionen kommer på tale for os, siger Torben Biilmann.
Specielt tunnelbyggeri
Også hos Pihl, Danmarks næststørste entreprenørvirksomhed, begynder ESS at få opmærksomhed.
- Vi følger med i ESS-projektet, og hvornår vi kan byde ind. Og vi har folk, som følger, hvad der sker i Sverige. Vi har i forvejen en masse anlægsarbejde i Sverige, siger direktør Halldór P. Ragnarsson.
Pihl har 3.300 medarbejdere herhjemme og i udlandet, og i Sverige er Pihl i forvejen i gang med blandt andet Emporia Shoppingcenter i Malmø, Sundsvallsbroen – en 2 km lang bro, en jernbanebro ved Gøteborg – samt Norra Länken, hvor Pihl-Züblin konsortiet etablerer en cirka 80 meter såkaldt Cut and Cover tunnel og en sprængt tunnel under en sekssporet motorvej kaldet Roslagsvägen.
Netop tunnelbyggeri bliver en integreret del af ESS-projektet, som får en accelerator på cirka 600 meter, der accelererer protoner op til cirka lysets hastighed. Hertil kommer en målestation, hvor protonerne rammer et eksempelvis metal, som dermed afgiver neutroner.
Mere byggeri i Lund
Skulle danske byggefolk blive mere interesserede i, hvad der foregår i Lund, så kan man ikke nævne ESS uden også at fortælle om Max-lab IV, som bygges synkront med ESS.
Hos Max-lab IV blev første spadestik dog taget i 2010. Her bliver der bygget en mindre ring til forskningen på 96 meter samt en større ring med en omkreds på 528 meter. Det er dog et rent svensk projekt i forbindelse med Lunds Universitet.
Max Lab IV skal også undersøge materialer i samarbejde med ESS, men via elektroner, og den atomfysik menes at give Sverige en ledende rolle inden for nano-forskning. Prisen for det projekt ved siden af ESS er dog "blot" 2,2 mia. danske kroner.
