23948sdkhjf

Michelin får ny rådgiver for landbrugsdæk i Jylland

Jacob Alsing Axen er pr. 1. juni startet hos Michelin som rådgiver og account manager for landbrugsdæk i Jylland. Han afløser Aage Boller som har varetaget området i 20 år. Aage Boller fortsætter i Michelin som teknisk chef for hele Norden.

Jacob Alsing Axen er vokset op på en gård på Sydsjælland. Han har taget landbrugsuddannelse på Bygholm og Kalø landbrugsskoler og har arbejdet flere år på landbrug med blandet planteavl og husdyrhold. Senest har han været seks år hos Maskinbladet som account manager over for maskinhandlere og maskinproducenter.

Jacob Alsing Axen får ansvaret for rådgivning og salg i Jylland af Michelins brede program af dæk til traktorer og vogne samt alle typer læssemaskiner til landbruget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125