23948sdkhjf

Byggenyt

Region Syddanmark

Jelling: Gormshallen og Jelling fS er klar med en plan for, hvordan hallen kan udvides til et bevægelsescenter. Det skal give mulighed for at dække nye behov og tendenser i samfundet.

Projektet skønnes at koste 21 mio. kroner, og i det ydre vil hallen få tilføjet to elementer: En ny halbygning, der er 1.570 kvm i grundplan, placeres nordøst for den seneste haludvidelse i 2005, og ved indgangen tilføjes en glasbygning, hvor der bliver 100 kvm ekstra café og konferencerum på førstesalen, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Hallen bliver i tre etager med blandt andet 20 værelser på vandrehjemsniveau.

REGION MIDTJYLLAND

ALKEN: De første skitser til fremtidens købmandsbutik i Alken er kommet ud af arkitekt Hans Lyngsgaards hænder. I øjeblikket råder man over halvdelen af de 300-350.000 kroner, der er nødvendigt for at realisere butikken, skriver Aarhus Stiftstidende.

Næste skridt bliver at søge byggetilladelse til projektet, og det gør folkene i Alken så snart, landzonemyndighederne har sagt god for idéen.

region hovedstaden

HILLERØD: Som en del af budgetforliget er der afsat 7,3 mio. kroner til renovering på Hillerøds folkeskoler, fortæller Frederiksborg Amts Avis. Pengene skal bruges til at renovere toiletter og generelle opgraderinger, så de de fysiske rammer kommer til at passe til de undervisningsmetoder, der benyttes i dag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093