23948sdkhjf

Fugebranchen stiller øgede krav til medlemmer

Ny strategi skal få kunderne i fugebranchen til at føle sig mere sikre
Øgede krav til medlemmerne om uddannelse af medarbejdere og ordnede arbejdsforhold er sammen med Fugebranchens særlige forsikringsordning i forgrunden i en ny strategi fra foreningen.

Kunderne i fugebranchen skal købe tryghed og kvalitet i arbejdet med elastiske fuger. Derfor skal de vælge et medlem af Fugebranchen FSO fremfor et ikke-organiseret medlem.

Fugebranchen mener, at det at lade et FSO-medlem udføre fugeopgaven er - og skal fortsat - være lig med et kvalitetsstempel. En garanti for ordentligt arbejde udført af uddannede fugefagfolk, som har kurser og certifikater i orden.

Så klar er udmeldingen fra brancheforeningen for fugning, FSO, under Dansk Byggeri.

Fugebranchen går endda så vidt, at de garanterer kvaliteten af deres arbejde med en særlig garantiordning, som indgår i prisen, når man vælger et FSO-medlem. En ordning, der som noget helt unikt i byggebranchen også dækker opgaver udført for professionelle.

- Hvis arbejdet mod forventning ikke er ordentlig udført, så dækker forsikringen, hvis fugearbejdet er udført af et FSO-medlem, forklarer Bo Jensen, formand for FSO.

Dækker skader

Ud over selve fugearbejdet dækker garantiordningen skader forårsaget af fugematerialer, hvis de skyldes, at der har været fabrikationsfejl ved det anvendte fugemateriale eller at brugsanvisningen har været forkert.

- Vi har vedtaget en ny strategi, hvor vi vil skærpe de i forvejen betydelige krav til vore medlemsvirksomheder. Og lever man ikke op til disse krav, er vi endda parate til at udelukke nogle, fordi vi insisterer på, at det SKAL være et kvalitetsstempel at bruge et FSO-medlem, siger Bo Jensen og uddyber:

- Vi skal være endnu bedre til at fremhæve fordelene ved at bruge et FSO-organiseret medlem. Det gælder primært uddannelsesniveau, ordnede arbejdsforhold for medarbejderne og den særlige garantiordning, der garanterer mod dårligt arbejde og virksomhedens konkurs, supplerer næstformand og fugeentreprenør Bo Bjerre, der selv driver en fugeforretning med en håndfuld ansatte i Nordsjælland.

Mindre seriøse

For private gælder reglerne for Byg Garanti ordningen under Dansk Byggeri.

- Vi vil derved forsøge at komme de mindre seriøse virksomheder til livs, som arbejder på western-manér eller benytter sig af prispressende udenlandsk arbejdskraft. Vi har ikke noget imod udenlandsk arbejdskraft, men det skal være til danske lønninger og efter dansk uddannelsesniveau, slutter Bo Bjerre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084