Tag ansvar for byggeriet
Resultatet bliver så i stedet en “opstrammet" udgave af RUT - men i realiteten en slags kattelem, der nationalt giver mulighed for at undgå kædeansvaret, hvis underentreprenørerne ellers er korrekt registreret.
Det kan godt undre hvad denne kattelem egentligt går ud på, for RUT-registret mangler endnu at bevise at det rent faktisk dur til noget. For det første det endnu ganske få, der overhovedet er registreret i RUT, - i hvert fald set i forhold til den byggeaktivitet, der er blandt udenlandske firmaer, der arbejder i Danmark, og for det andet, så er en registrering i RUT som sådan ingen som helst garanti for, at der ikke kan snydes.
Arbejdsgiverne mener - måske naturligt nok, at man ikke skal stå inde for at andre kan finde på at snyde. På den modsatte side af bordet handler det også om andre ting, nemlig lønnen, og at underentreprenørerne - danske eller udenlandske, lever op til de arbejdsmarkedsmæssige aftaler.
Men man glemmer bygherren. Nemlig ham, der bestiller et hus. Hvis aftalerne med underentreprenørerne ikke holder til byggeriet er færdigt, så er det bygherren der står med håret i mailboxen. Det er nemlig ham, der ikke får sit hus til tiden, - eller måske ikke får sit hus i den ønskede kvalitet, eller udført efter de etiske regler, som han nu har defineret for sit hus.
Når man vælger at være hovedentreprenør og så indhyrer underentreprenører, bør man så ikke også være villig til at tage det fulde ansvar?
Det store dilemma her er måske, at ansvaret går videre end det hus der fysisk bygges.
Èn ting er at levere et hus til tiden i den ønskede kvalitet. Noget helt andet er at stå til regnskab for en entreringspartner, hvor man ikke har den fulde indsigt, og derfor kan blive ramt økonomisk.
