Anerkendelse til professor i energi
Det sker med udnævnelsen til såkaldt IEEE-fellow.
Mere end 100 flittigt citerede videnskabelige arktikler og flere fremragende forskningsresultater inden for vedvarende energisystemers tilslutning til el-nettet er blandt begrundelserne for den prestigefyldte udnævnelse.
Marco Liserre er tilknyttet Centret for Pålidelig Effektelektronik (Corpe) ved Institut for Energiteknik, som blandt andet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd og Det Obelske Familiefond.
Fem andre forskere med tilknytning til Aalborg Universitet kan smykke sig med samme titel.
Det er professorerne i energi, Frede Blaabjerg og Remus Teodorescu; direktør for Aalborg Universitets Center for Teleinfrastruktur, professor Ramjee Prasad, professor emeritus Jørgen Bach Andersen fra Institut for Elektroniske Systemer samt datalogiprofessor Christian S. Jensen.