23948sdkhjf

Brug for nationalt bestilleransvar

Enhedslisten mener, at udvanding af EU-forslag understreger behov for dansk lovgivning
Hvis korrekt RUT-registrering indebærer undtagelse fra et EU-kædeansvar, vil det ifølge Enhedslistens social dumping-ordfører Finn Sørensen blive nærmest værdiløst.

- I det hele taget er der tale om en helt utilstrækkelig model. Det er bedre, at vi finder vores egen tilgang herhjemme og gennemfører en lovgivning om bestilleransvar eller kædeansvar eller hvad det skal hedde. Syv EU-lande har allerede en eller anden form for kædeansvar, og det samme har Norge. Derfor er ikke et ukendt område, siger Finn Sørensen.

Han mener, at EU-forslaget om solidarisk hæftelse, som det er formuleret i forslaget til nye reglerne for håndhævelse af udstationeringsdirektivet, kan udgøre en fare for den danske model.

- Det har DA gjort opmærksom på i sit høringssvar, og jeg mener, faren er reel, fordi vi Danmark ikke har en lovfastsat mindsteløn. I stedet for at lægge os i baghjul på EU, bør vi arbejde på en national dansk model, der ikke kolliderer med direktivforslaget. Vi kan se hver dag, at der er brug for en lovgivning, så der altid er nogen, der hæfter, hvis andre ikke betaler, siger Finn Sørensen.

Prøver igen

Enhedslisten stillede i foråret beslutningsforslag i Folketinget om bestilleransvar. Et stort flertal med regeringen i spidsen sparkede imidlertid forslaget til hjørne med henvisning til at regeringen havde nedsat et særligt social dumping udvalg samt at EU-kommissionen havde stillet forslag om solidarisk hæftelse ved udstationering.

- Der var imidlertid ikke et ord om kædeansvar i regeringens rapport om kædeansvar, og EU’s forslag er utilstrækkeligt. Derfor er der brug for et nationalt bestilleransvar, siger han.

Finn Sørensen oplyser, at Enhedslisten i begyndelsen af det ny år vil stille et nyt beslutningsforslag, hvor man vil pålægge regeringen at undersøge mulighederne for at indføre bestilleransvar.

Enhedslisten og regeringen har i forbindelse med de to hidtil indgåede finanslovsaftaler aftalt særlig social dumping pakker - men altså uden kæde- eller bestilleransvar.

Det lykkedes ikke Licitationen - Byggeriets Dagblad mandag at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til henvendelsen fra LO og DA.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142