23948sdkhjf

Betonen størkner langsomt

Selvom det går bedre hos de danske betonelementproducenter, så er der nok lange udsigter til, at bundlinjerne bliver acceptable igen.

Det har i sandhed været nogle hårde år for branchen, der har måttet se stort set hele det private byggeri lægge sig ned, og det har skærpet konkurrencen i ganske væsentlig grad.

Det er kun de allerdygtigste, der kan klare sig mod så hårde odds, som der her har været tale om.

Faktisk er det imponerende, at vi fortsat har en række dygtige danske producenter. En række af dem, har dog også måttet se sig om efter nogle at gå sammen med, og andre igen opererer i dag på eksportmarkederne for at få noget i ordrebøgerne.

Flere danske producenter har også brugt krisen til at udvikle nye produkter. Og det er et godt tegn, for når byggeaktiviteten igen rigtigt kommer i gang, hvad den jo uvægerligt vil på et eller andet tidspunkt, så står de selvsamme virksomheder virkeligt stærkt i konkurrencen.

De danske betonelementproducenter mangler i svær grad den private byggesektor til at trække noget efterspørgsel. Som det er nu, er det primært offentlige byggerier, som for eksempel de nye supersygehuse, der trækker læsset.

Når beskæftigelsen rammes, så glemmer politikerne ofte, at det faktisk er de private virksomheder, der beskæftiger folk i byggeriet. Derfor skal man gøre noget mere for at gøre det attraktivt at bygge. Et lille pust i den rigtige retning er det dog, at det er blevet mere attraktivt at bygge boliger i de store byer. Det kan betonelementbranchen godt leve lidt på.

Der er hårdt brug for efterspørgsel fra den private boligsektor, fra parcelhusbyggeriet, fra erhvervsbyggeriet og fra landbrugsbyggeriet. En række af disse nicher ligger stort set stille, og det kommende år tegner ikke godt for i hvert fald landbrugsbyggeriet.

Alligevel rejser betonelementsektoren sig langsomt, men sikkert fra støbeformene, og det er godt gået i en tid, hvor investeringslysten er begrænset.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107