Lovændring er til gavn for byggebranchen
Det er en hindring for bygherrer, at kommunerne kan stille krav om højere energiklasser end der kræves i bygningsreglementet, forklarede to ministre i går på et samråd
Sådan forklarede miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og klima-, energi- og bygningsministeren Rasmus Helveg Petersen (R), de de i går var i samråd. Det var enhedslisten energiordfører Per Clausen, der havde kaldt de to ministre i samråd, for at få svar på, hvad formålet er med at fjerne muligheden for, at kommunerne kan stille krav om lavenergibebyggelse i lokalplanerne. Som det er i dag kan kommunalbestyrelserne i lokalplanerne fastsætte byggekrav, som nyt byggeri skal opføres i overensstemmelse med. Det giver blandt andet kommunerne mulighed for at sikre, at byggeri efter bygningsreglementets højeste frivillige energiklasse som følge af lokalplanen bliver et krav. Men med et nyt lovforslag foreslår miljøministeren, at krav til bygningers energiklasser fremover alene reguleres med bygningsreglementet, og at der ikke længere skal kunne fastsættes krav herom i nye lokalplaner. Der vil således ikke længere være mulighed for i lokalplaner at fastsætte større krav til energiklasser, end der er mulighed for i bygningsreglementet.
Fordel for branchen
På samrådet redegjorde Kirsten Brosbøl for, at lovændringen i hendes øjne bliver en fordel for byggebranchen.
- Deloitte har vurderet, at kommunale krav om lavenergiklasser er en hindring for at benytte standardiseret byggeri, og det går ud over bygherrerne. Forslaget er en forenkling for byggebranchen, fordi krav om energiklasser nu kan vil blive fastsat i bygningsreglementet og ikke i lokalplanerne. Vi afskaffer dermed dobbeltregulering, sagde hun.
Også Rasmus Helveg Petersen ser lovændringen som en fordel for byggebranchen.
- Når det nye 2015 bygningsreglement kommer, så vil kommunernes adgang til at stille krav om lavenergiklasser have mindre betydning. Det er fornuftigt, at byggebranchen fremover kan skal forholde sig til en national standard. Jeg er helt overbevist om, at det her medfører en forenkling og dermed bidrager til et billigere byggeri - uden at det rokker på vores overordnede energimål og klimapolitik, sagde han.
Ønske fra organisationer
Klima-, energi- og bygningsministeren havde dog ikke tal på, hvor store beløb det har påført byggeriet, at kommunerne har kunnet stille krav om højere energiklasser.
- Jeg læner mig op af Dansk Byggeri og Dansk Industri, der mener, at det er med til at fordyre byggeriet, sagde han.
Det fik Per Clausen til at notere følgende:
- Man får fornemmelsen, at det her er uspecificerede ønsker fra Dansk Byggeri og Dansk Industri, som er sivet videre til ministerierne, uden det er begrundet med tal.
På samrådet gav Per Clausen ellers udtryk for, at han havde håbet på, at blive overbevist om, at miljøministerens lovforslag er en god idé, men efterfølgende følte han sig ikke overbevist.
- Jeg fik bekræftet, at det her er et usædvanligt tåbeligt forslag, som der er dårlige argumenter for. Det er ærgerligt, at man laver lovændringer, der forhindrer kommunerne i at gennemføre nogle tiltag, der kan skabe mere energibesparende byggeri. Men det har man åbenbart ment, var nødvendigt. Det er i mine øjne et utvetydigt skridt tilbage, sagde han bagefter.
Lovforslaget er en opfølgning på regeringens vækstpakke fra juni 2014.
