Hans Erik Nyfjord er blevet ansat som brandrådgiver ved Alectia i Odense. Han bliver tilknyttet Building-divisionen og vil beskæftige sig med rådgivning inden for brand og risk management. Hans Erik Nyfjord blev uddannet bygningskonstruktør fra Byggeteknisk Højskole i Odense i 2008 og er i øjeblikket i gang med en master i brandsikkerhed ved DTU.
Han har tidligere været ansat ved Odense Brandvæsen som beredskabsinspektør, hvor han varetog rådgivning for byggesagskontoret samt sagsbehandling i henhold til beredskabslovgivningen.