23948sdkhjf

Engsø sammenlægger datterselskaber i vest

Engsø Vest og Dan-Con fusionerer med Engsø Vest som det fortsættende selskab
De to selskaber i Engsø Gruppen, Engsø Vest a/s og Dan-Con a/s, bliver nu slået sammen.

De to selskaber har siden stiftelsen af Engsø Vest a/s i 2011 arbejdet inden for samme forretningsområdeog har mange sammenfaldende aktiviteter og administrative opgaver. Derfor sker fusionen som en naturlig udvikling i at styrke organisationen og skabe overblik, fremgår det af en pressemeddelelse.

- Med en forening af vores kompetencer står vi endnu stærkere som leverandør af løsninger og entrepriseydelser inden for byggeri og anlæg. Samtidig skaber det overblik for vores kunder og samarbejdspartnere, at vi samles under en fælles enhed, siger adm. direktør Morten Reher-Langberg fra Engsø Vest.

Samarbejde fortsætter

Dan-Con har siden 2010 været et datterselskab i Engsø Gruppen, mens Engsø Vest a/s er moderselskab for Engsø Gruppens samlede aktiviteter vest for Storebælt.

Sidstnævnte overtager samtlige aktiviteter, forpligtelser og rettigheder fra Dan-Con a/s. Fusionen får dermed ingen praktisk betydning for Dan-Cons samarbejdspartnere, og kontaktpersoner og telefonnumre forbliver uændrede.

- Hovedparten af vores omsætning er placeret hos lokale kunder mange steder i Jylland, og det er altafgørende, at vi bevarer de tætte relationer her. Fusionen sikrer, at vi kan levere endnu højere service og kvalitet til vore kunder – uanset geografien, siger Morten Reher-Langberg, der fortsætter den daglige ledelse af Engsø Vest A/S.

Styrket strategi

Udover en styrket organisation er det Engsø Vests mål at opnå en kontrolleret vækst via et fortsat og udbygget samarbejde med kunder, rådgivere og samhandelspartnere.

Det skal ifølge Morten Reher-Langberg ske ud fra en velgennemtænkt og solid strategi, hvor samarbejdsrelationer vægter tungt, og hvor ansvarlighed og tilførsel af værdi til projekter sættes i højsædet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11