23948sdkhjf

Banebrydende teknologi til overvågning af bygninger

Sensorsystem gør det muligt at forudsige skader og kollaps med hidtil uset præcision
En ny metode til overvågning af broer og bygningers tilstand kan få stor betydning for byggebranchen i fremtiden. Som de første i verden har en forskergruppe fra Aarhus Universitet udviklet et sensorsystem, der gør det muligt at forudsige skader og kollaps med hidtil uset præcision. Sensorerne opsamler og analyserer data om selv de mindste vibrationer i en konstruktion, fortæller professor Rune Brincker.

- Alting står og vibrerer lidt hele tiden. Hvis det er store konstruktioner, så vibrerer de langsomt og hvis det er små ting, så vibrerer de hurtigt. Det er ikke altid, vi kan se det, men hvis vi har gode sensorer, så kan vi altid måle det.

- Det er et "fingeraftryk", og hvis man hele tiden måler og analyserer, kan man se, om "fingeraftrykket" har ændret sig. Hvis det ændrer sig afgørende, og der er sket noget med konstruktionen, så kan man også få at vide, hvor man skal gå ud og kigge. Så kan man meget bedre sætte en reparationsstrategi ind. Hvis man for eksempel har en mistanke om, at en ældre konstruktion er ved at have det dårligt, så kan man bruge den her teknologi, siger Rune Brincker.

Åbner for helt nye perspektiver

Det handler om sikkerhed såvel som økonomi. Og den nye metode giver mulighed for at spare materialer, fortæller professoren.

- Man behøver ikke nødvendigvis lave konstruktionen fra starten af, så den kan holde i 100 år. Man kan bruge mindre materialer og løbe en større risiko.

- Har man en overvågningsstrategi, så kan man holde øje med, om der sker noget og løbende reparere. Hvis man måler, er man hele tiden et skridt foran. Der sker ikke noget uforudset. Hvis der sker noget med konstruktionen, så vil du kunne se det i "fingeraftrykket", som den hele tiden afleverer til dig. Det åbner nogle helt nye perspektiver, oplyser professor Rune Brincker fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet.

Enormt marked for realkreditten

Antallet af danske realkreditobligationer vokser og har nu rundet en samlet markedsværdi på 2.800 milliarder kroner - 282 milliarder kroner mere end for et år siden.

- Realkreditobligationerne udgør en betydelig andel af de danske værdipapirer. Realkreditinstitutterne er derfor ikke kun med til at give boligejere lån med lav rente, de giver også investorer mulighed for at placere deres penge i sikre og likvide aktiver, siger Jan Knøsgaard, der er vicedirektør i Realkreditrådet.

Den store efterspørgsel efter realkreditobligationer har bidraget til, at renterne er rekordlave. Et 30-årigt lån på 1 million kroner med fast rente og etårig rentetilpasning koster henholdsvis 4.000 kroner og 3.300 kroner om måneden med afdrag efter skat.

- Investorer i både Danmark og udlandet bruger danske realkreditobligationer som "sikker havn". Det kommer direkte boligejerne til gode gennem lavere renter på deres realkreditlån, fortsætter Jan Knøsgaard.

Til sammenligning er der registreret danske statsobligationer og skatkammerbeviser for 807 milliarder kroner. Markedet for realkreditobligationer er altså mere end tre gange større end markedet for statspapirer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082